ARENA RANDERS ØVRIGE HALLER ARRANGEMENTER NYHEDER MAD & DRIKKE MØDER & KONFERENCERMOTIONSCENTERPERSONALEPARTNERSKABERCOVID-19LEDIGE JOBS
MAD & DRIKKE
I Arena Randers' restaurant og café er vi i stand til at opfylde næsten alle ønsker om forplejning - lige fra det enkele måltid til stævnedeltageren til bespisning af flere tusinde mennesker under møder, konferencer, firmafester o.m.a.
Vores køkken lægger vægt på gode, sunde og friske råvarer uanset om det drejer sig om et enkelt måltid eller en hel festmenu.
Vi kan levere menuer i alle prisklasser, startende ved omkring et par hundrede kroner for en 3-retters menu.
Vi har egnede selskabslokaler i alle størrelser, men kan naturligvis også levere forplejning "ud af huset".

Benyt dig af vores mangeårige erfaring med afvikling store og små arrangementer som konfirmationer, bryllupper, møder, konferencer, firmafester, julefrokoster osv. Så kan du slappe af og nyde arrangementet - vi klarer resten. Kontakt køkkenchef Lone Appelby Nielsen på tlf. 8642 2179 eller 5330 1574 for en uforpligtende snak.
NÅR HVERDAGEN MELDER SIG
Det kan selvfølgelig ikke være fest det hele. Derfor tilbyder vores køkken også en lang række services, som kan give dig en lettere hverdag på madfronten.

Det kan f.eks. være frokostordning til virksomheden, skolemad til dine børn, dagens ret (også som takeaway) eller vores kendte "Tapas de Lux" til den hyggelige fredag aften foran TV'et.

Kontakt køkkenchef Lone Appelby Nielsen på tlf. 8642 2179 eller 5330 1574 for at høre nærmere/bestille.

PRAKTISKE OPLYSNINGER

HALLEJE
Der kan lejes haller/lokaler i Randers Idrætshaller med ½time interval. Ved fordeling af haltimer vil indendørssport blive prioriteret foran udendørssport. Lejer man birum i Arena Randers, Ulvehøjhallens motionscenter samt skydebanen i Dronningborghallen, skal man selv søge om lokaletilskud efter gældende regler.
AFLYSNINGER Randers Idrætshaller forbeholder sig ret til i visse tilfælde at aflyse træningen. Dette kan ske i forbindelse med afholdelse af idrætsstævner, koncerter, udstillinger m.m.. Der vil i hvert enkelt tilfælde blive givet besked til den enkelte forening, som hovedregel 30 dage før og i de fleste tilfælde tidligere. I skolehallerne må træning vige for skolernes egne arrangementer. Aflysninger kan løbende tjekkes på www.arenaranders.dk
Aflysninger af faste lejemål begrundet i udlejers åbenlyse kommercielle interesse, skal ske med 30 dages varsel. Såfremt dette, i enkeltstående tilfælde, ikke kan overholdes, forpligter udlejer sig til at godtgøre lejers dokumenterede omkostninger, der alene kan begrundes i for sen aflysning.
BETALING Betaling for lejede timer opkræves månedsvis bagud. Betalingsbetingelser er lb. md. + 15 dage. Ved for sen indbetaling beregnes månedlig rente på diskontoen tillagt 5% p.a. I tilfælde af ændringer i eller bortfald af offentlige tilskud, hæfter den enkelte forening for bruttolejen. Foreninger i restance kan ikke forvente at få de lejede lokaler stillet til rådighed.
FORTÆRING Da cafeterierne i Arena Randers, Dronningborghallen, Ulvehøjhallen, Tirsdalens Skole, Hornbækhallen og Nørrevangsskolen er omfattet af bestyrer/forpagtningsaftaler, er det her ikke tilladt at medbringe drikke- og fødevarer uden forudgående aftale med den enkelte bestyrer/forpagter.
FERIE- & HELLIGDAGE Randers Idrætshaller holder som hovedregel lukket fra ultimo juni til primo august, og vil i denne periode kun være åben for ekstraordinære arrangementer. Generelt er al træning aflyst juleaftensdag, nytårsaftensdag, dagen efter Kr. Himmelfart, Grundlovsdag og på alle helligdage.
REKVISITTER Al opsætning af rekvisitter, f.eks. net, bander m.m., sker indenfor den lejede træningstid.
FORSIKRING Den enkelte forenings effekter, såsom bolde, tøj osv., der opbevares i hallerne, ligger på foreningens egen regning og risiko. Randers Idrætshaller påtager sig intet ansvar i den forbindelse.
OMKLÆDNING Omklædningsrum er åben for brugerne fra et kvarter før til et kvarter efter træningstiden. Der skal være en ansvarshavende leder/instruktør til stede. Opbevaring af værdigenstande, tasker m.m. i omklædningsrummene sker for eget ansvar.
ÅBNINGSTIDER Åbningstiden i hallerne er generelt kl. 08.00-23.00, for skolehallernes vedkommende dog kl. 16.00-23.00. Tiderne kan i enkelte tilfælde variere lidt. Præcise oplysninger herom kan indhentes på RIH´s kontor.
×

BILLETSALG

Arena Randers er billetsalgssted for Ticketmaster, Billetlugen og bill1.dk. Det betyder, at du på Arena Randers administrations- og billetkontor kan købe billetter til diverse koncerter, forestillinger og foredrag i hele landet.

×

TURIST I RANDERS

VELKOMMEN TIL TURIST I RANDERS
Her kan du finde information omkring parkering, overnatningsmuligheder, seværdigheder m.m.
×

NYHEDSMAIL

Her kan du tilmelde dig til vores nyhedsmail!

Den udkommer i gennemsnit en gang om måneden (eller når der er noget helt vildt vigtigt at fortælle), så vi kommer ikke til at overfylde din indbakke. Hvis du har fortrudt en tidligere tilmelding, kan du også afmelde i dette vindue.