ARENA RANDERS ØVRIGE HALLER ARRANGEMENTER NYHEDER MAD & DRIKKE MØDER & KONFERENCERMOTIONSCENTERPERSONALEPARTNERSKABER
SENESTE NYT
Her finder du seneste nyt og nyttig ny information fra Arena Randers og omegn.

Velgørenhedskoncert med Sigurd Barrett og Randers EgnsTeater Kor
 
Den 8. december kan man opleve Sigurd Barrett på scenen i Arena Randers, når han giver julekoncert sammen med sine musikere, bjørnen Bjørn og Randers EgnsTeater Kor.
 
Det er dog ikke en helt almindelig koncert, da alle involverede arbejder gratis, og arrangørerne bag derfor kan give alle indtægter ubeskåret til Julehjælp Randers, der bidrager til julen hos børnefamilier med begrænsede økonomiske midler. Og det glæder den erfarne musiker.
 
”Jeg vil gerne være med til at støtte op om at gøre noget for dem, der ikke har så meget. Det giver så meget mening. Julen er hjerternes fest, hvor man ikke bare fletter julehjerter, men også åbner hjerter op, siger Sigurd Barrett, der også står som forfatter og komponist bag årets juleforestilling på Randers EgnsTeater, ”Juleevangeliet the musical”.
 
Et godt match
Det er Arena Randers og Randers EgnsTeater, der sammen med Sigurd Barrett står bag koncerten, og for direktør i Arena Randers, Gitte Nørgaard, giver det god mening at gå sammen med byens producerende teater om en julekoncert for velgørenhed.
 
”i Arena Randers er vi altid interesserede i at støtte en god sag. Slået sammen med en god julefortælling synes vi, matchet var super godt. Arena Randers er en del af Randers, og vi vil gerne vores by og styrke de brede samarbejder i byen. Dernæst vil vi gerne stolt vise vores nye multiarena frem, som vi glæder os til står færdig i januar 2020,” siger Gitte Nørgaard, der efter koncerten kan tilbyde interesserede et smugkig ind i den næsten færdigbyggede multiarena.
 
Leder af Randers EgnsTeater, Peter Westphael, er begejstret over den store lyst til at give børnefamilier med begrænsede midler en håndsrækning i julen.
”Det har absolut ikke været svært at sælge ideen. Der har over hele linjen været en fantastisk opbakning. Hallen er gratis. Alle medarbejdere arbejder gratis. Det samme gør lyd- og lysfolk og naturligvis koret og Sigurd Barrett,” siger Peter Westphael.
 
Forelsket i koret
At det lige er Randers EgnsTeater Kor, der er med Sigurd Barrett på scenen, skyldes ikke kun, at koncerten foregår i Randers. Han samarbejder ofte med lokale kor, hvor han kommer frem, men denne gang er det anderledes. Faktisk skal koret med ham på hans juleturne og har koncerter sammen med ham i blandt andet Aalborg, Hadsten og Aabenraa.
 
Første gang, han mødte koret, var til fire jubilæumskoncerter, han gav på Randers EgnsTeater i august, hvor koret var inviteret med på scenen. Og det var kærlighed ved første tone.
 
”Med 200 koncerter om året møder jeg rigtig mange kor rundt omkring. På alle niveauer. Men det niveau, jeg oplevede her, oplever jeg meget sjældent, hvis nogensinde. Jeg blev simpelthen taget med bukserne nede,” fortæller Sigurd Barrett, der ikke kunne slippe dem igen og altså derfor inviterede dem med til en håndfuld af sine julekoncerter.
 
Og den særlige kemi mellem Sigurd Barrett og Randers EgnsTeater Kor kan man altså opleve i Arena Randers 8. december kl. 11. Billetter koster 75 kroner og kan købes på randersegnsteater.dk.
 
Fakta:
Julekoncert med Sigurd Barrett
Ny medarbejder i Arena Randers pr. 1. november

Den 1. november 2019 er Marianne Buje ansat som administrativ medarbejder i Arena Randers.

Marianne kommer fra en stilling som desk receptionist på Montra Hotel Sabro Kro og har tidligere været ansat på Scandic Randers. Marianne er udlært på kokke- og tjenerskolen i Aalborg.

I Arena Randers vil Mariannes arbejdsopgaver primært være salg og afvikling af konferencer samt koordinering mellem køkken og administration. Herudover salg af partnerskaber og andre administrative opgaver.
Vi glæder os rigtig meget til samarbejdet med Marianne.


Nordisk Mesterskab (NM) er en konkurrence med op mod 350 deltagere fra hele norden, og en event med stor opmærksomhed og publikumsinteresse. Derfor var det også en begejstret Torben Kjeldsen, forretningsfører i RgF, som kunne offentliggøre samarbejdet og placeringen af NM.

 ”I RgF er vi mere end klar til at være medvært ved et internationalt TeamGym stævne som Nordisk Mesterskab. Efter i en årrække at have været arrangør af forskellige konkurrencer lige fra Nordjysk Mesterskab til Danmarksmesterskabet, synes vi, at vi har den erfaring og det mod, der skal til for at tage skridtet op på internationalt niveau”

GymDanmark har gennem de sidste fire år udviklet og løftet standarden og afviklingen af internationale events. Dette er et led i en strategi omkring branding, internationalt samarbejde og udvikling af gymnastikken. Og at RgF kan løfte opgaven og være med til at udvikle eventen er Formanden for Udvalget for TeamGym Frank Veje Jakobsen ikke i tvivl om:

” Vi har et godt og stærkt samarbejde med Randers, og jeg er glad for, at vi nu kan gå et skridt videre og afholde et NM i Randers. Med den nye multiarena i Randers og de erfaringer, som der er har oparbejdet, så skal det nok blive en god og professionel event, vi får afviklet i samarbejde med hele deres stab”. Denne betragtning deler de i Randers; ”Vi er kendt for at gøre tingene lidt anderledes og skubbe til standarderne, og det vil vi helt sikkert også gøre denne gang”, slutter Torben Kjeldsen, der glæder sig rigtig meget til at byde TeamGym eliten velkommen i de nye rammer i Arena Randers.

Nordisk Mesterskab bliver det første internationale Gymnastikevent i den nye multiarena i Randers og begejstringen er derfor også stor hos direktøren i Arena Randers.

”I Arena Randers har vi hænderne oppe over hovedet og glæder os rigtig meget til samarbejdet. Dejligt når et langt og godt samarbejde med GymDanmark og Randers gymnastiske Forening munder ud i De Nordiske Mesterskaber i TeamGym.  Det glæder vi os til at lægge rammer til – og specielt lægge rammer til det, med den nye multiarena som én af grundstenen i mesterskabet”, udtaler Gitte Nørgaard, Direktør i Arena Randers.

Hos Randers Eventsekretariat bakker eventchef Mette Bertelsen op om arrangørerne og ser frem til mesterskabet.

”Det ligger godt i tråd med de events vi ellers arbejder med. I Randers har vi et helt særligt fokus på sport og idræt. Hvert år vil vi gerne have en brede af store sportsevents til glæde for både borgere og gæster i byen”.

Reception - Gitte Nørgaard 60 år

I anledning af direktør Gitte Nørgaards 60 års fødselsdag vil det glæde os at se forretningsforbindelser, samarbejdspartnere og venner af huset til reception i Arena Randers fredag den 4. oktober 2019 kl. 11.30-13.30.

Der vil ved samme lejlighed være mulighed for et lille kig til byggeriet.

Receptionen finder sted i vorese nyrenoverede caféområde, og der vil være indgang fra Sjællandsgade. 
M.h.t. parkering henvises der til p-pladserne foran Arena Randers og ved tennishallen samt de i Sjællandsgade afmærkede båse.

 

Reception - Knud Andersen 60 år

I anledning af servicechef Knud Andersens 60 års fødselsdag vil det glæde os at se forretningsforbindelser og samarbejdspartnere til reception i Arena Randers fredag den 20. september 2019 kl. 11.30-13.30.

Receptionen finder sted i vorese nyrenoverede caféområde, og der vil være indgang fra Sjællandsgade. 
M.h.t. parkering henvises der til p-pladserne foran Arena Randers og ved tennishallen samt de i Sjællandsgade afmærkede båse.

 

Årets Sports Leadership

Ved Tradium’s translokation i Arena Randers overrakte Arena Randers et legat til Karoline Byskov 3.a. - Årets Sports Leadership - der går til en elev, der har udmærket sig særligt på Sports Leadership linjen. Læs mere HER!

Ny padelbane hos Randers Tennisklub

Stort tillykke til Randers Tennisklub, som nu kan åbne deres helt nye Padel Tennisbane. Officiel indvielse af den nye bane er torsdag den 4.juli kl 15.30.
Hvis du endnu ikke ved, hvad Padel Tennis er, så kan du lære det lige her: Padel spilles på en bane der er 20 meter gange 10 meter. Der er et net i midten, og der er bander rundt om banen. Som oftest glasvægge og et gitter på noget af siderne. Der findes også mindre singlebaner, men det er typisk på den store bane, der spilles – og det er kun som double. I hvert fald i officielt regi. Helt grundlæggende gælder det for begge par at komme frem til nettet og forsvare det. Og som udgangspunkt holder man sin side. Det gælder også, når der bliver loopet over en, og man skal tilbage. Der vil modstanderne ofte søge frem til nettet. Som træning kan det godt spilles som single. Her kan det anbefales at spille på halv bane, gerne diagonalt. Det kan der komme en ganske fin dyst ud, hvor du får trænet vigtige padel-elementer, som at komme frem til nettet og forsvare det.

Find ud af mere om spillet HER!
Du kan læse mere og evt. tilmelde dig HER!
Følg med på Randers Tennisklubs Facebook-side

Arena Randers ønsker et stort tillykke med den nye faciliteter!