ARENAER & FACILITETER ARRANGEMENTER CAFÉ MØDER & KONFERENCER MOTIONSCENTERPERSONALECASESPAY & PLAY
ARRANGEMENTER
Her finder du en oversigt over de kommende arrangementer.

Arrangementer

19.03.2024 - DIN HJERNE SKRUPMER SKAT - FOREDRAG MED ANN E. KNUDSEN
×

19.03.2024 - DIN HJERNE SKRUPMER SKAT - FOREDRAG MED ANN E. KNUDSEN

DIN HJERNE SKRUMPER, SKAT - Nyt foredrag med Ann E. Knudsen

19. marts 2024 kl. 19.00 i Arena Randers

Nu kan du opleve opfølgeren til det populære foredrag Værd at vide om mænd og kvinders hjerner. Selvom du ikke har oplevet Ann E. Knudsen før vil du blive meget klogere på alle slags hjerner - for hvad er det, der foregår inden i dem? Glæd dig til at motionere lattermusklerne, få resultater fra den nyeste forskning og endnu flere myter og facts om mænd og kvinders hjerner.

Skrumpehjerner, kønsforskelle og den langtidsholdbare hjerne
Nogle myter om mænd og kvinder trænger til revurdering, mens andre kan nøjes med en afstøvning. Men uanset hvad, så har den nyeste hjerneforskning frembragt interessante resultater, som kan gøre os klogere på, hvad der i grunden foregår.
  • Hvorfor kan der være stor forskel på, hvordan vi opfatter samme budskab?
  • Hvorfor husker vi noget og glemmer andet?
  • Er det sandt, at vores hjerner skrumper og mænds hurtigere end kvinders?
  • Hvorfor kan der være langt mellem følelse og fornuft?
  • Hvorfor mener mænd, at kvinder snakker meget - gør kvinder det?
  • Kan vi gøre noget for at få en langtidsholdbar hjerne?
  • Hver gang vi bliver en smule klogere på os selv, er der meget i hverdagen – hjemme og på arbejdet – som bliver lettere at udholde.
Kom og få nogle af svarene, bliv provokeret og bliv klogere på hjerner og kønsforskelle og - ikke mindst - få et godt grin undervejs.

Spisning inden foredraget:
Arena Randers køkken kreeret en lækker showmenu, der kan nydes inden foredraget.
Showmenu: Cremet risotto med frisk estragon, svampe og ristede gulerødder serveret med frisk sprød sæson salat samt groft brød

Billetpriser:
Kategori A - unummererede pladser kr. 349,- ex. gebyr
Kategori B - unummererede pladser kr. 299.- ex. gebyr
Showmenu kr. 185,-

KØB BILLET OG SPISNING
OBS!
Har du allerede købt billet og ønsker at tilkøbe spisning, så skal du blot klikke på den grønne "videre" knap på billetsiden, så kommer du til tilkøb af spisning.


Aftenens program:
Kl. 17.30 Spisning
Kl. 19.00 Foredrag inkl. pause
Kl. 21.00 Forventet afslutning


Om Ann-Elisabeth Knudsen
Med en baggrund som lektor i psykologi har Ann specialiseret sig i kombinationen af neuropsykologi og hjerneforskning. Hun har skrevet en lang række bøger og holdt utallige foredrag om hjernens udvikling og funktion. Derudover medvirker Ann jævnligt som ekspert i TV- og radioprogrammer.
25.03.2024 - DIT MAGISKE IMMUNSYSTEM - FOREDRAG MED BENTE KLARLUND PEDERSEN
×

25.03.2024 - DIT MAGISKE IMMUNSYSTEM - FOREDRAG MED BENTE KLARLUND PEDERSEN

Dit magiske IMMUNsystem – et liv i sund balance
Inspirerende aften med overlæge Bente Klarlund Pedersen

25. marts 2024 kl. 18.00 i Arena Randers 

I et klogt og humoristisk foredrag tager overlæge Bente Klarlund udgangspunkt i sit eget liv som forsker og fortæller, hvordan livsstil og livsindstilling påvirker dit immunsystem og din generelle sundhed. Alle råd er baseret på forskning tilsat lidt sund fornuft.

Et magisk og magtfuldt system
Immunforsvaret er et magisk og magtfuldt system, og mindst hvert andet dødsfald i Danmark såvel som på verdensplan hænger sammen med ubalance i immunsystemet. Søvn, motion, kost, røg, alkohol, sociale relationer, sex, stress, sorg, bekymringer og livsindstilling påvirker immunsystemet. 

Du kan selv gøre en masse for at skabe sund balance. Professor Bente Klarlund Pedersen gør i sit foredrag op med alt det, der lover at booste sundheden med et trylleslag, og forklarer – både personligt og helt ned på celleniveau – hvordan din livsstil påvirker din sundhed. Og alle hendes råd er forskningsbaserede.

Glæd dig til en underholdende, inspirerende og tankevækkende aften med en af Danmarks førende eksperter indenfor sundhed. 

Om 
Dr.med. Bente Klarlund Pedersen er overlæge på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed (CFAS). Hun har i årtier forsket i immunsystemet og danskernes sundhed og er førende på sit felt – også internationalt. Hun er forfatter til mere end 700 videnskabelige artikler. 

Hun er dertil klummeskribent og redigerer en sundhedsbrevkasse i Politiken, og hun har udgivet adskillige populærvidenskabelige bøger om motion og sundhed, fx bestsellerne ”GÅ-bogen”, ”Yngre med Årene” og senest ”Dit helbreds bedste ven – IMMUNsystemet”. For sin forskningsformidling har hun modtaget flere priser, bl.a. Forskningskommunikationsprisen og Rosenkjærprisen samt en titel som Æreshåndværker.

Spisning inden foredraget:
Arena Randers køkken kreeret en lækker showmenu, der kan nydes inden foredraget.
Antiflamatorisk showmenu: Pesto bagt kyllingebryst serveret med sauté af grove grøntsager, kikærtesalat, guacamole og groft brød 

Billetpriser:
Kategori A - unummererede pladser kr. 349,- ex. gebyr
Kategori B - unummererede pladser kr. 299.- ex. gebyr
Showmenu kr. 185,-

KØB BILLET & SPISNING 
OBS!
Har du allerede købt billet og ønsker at tilkøbe spisning, så skal du blot klikke på den grønne "videre" knap på billetsiden, så kommer du til tilkøb af spisning.


Aftenens program:
Kl. 16.45 Spisning
Kl. 18.00 Foredrag inkl. pause
Kl. 20.00 Forventet afslutning
 
26.03.2024 - PIA CALLESEN - LEV MERE - TÆNK MINDRE
×

26.03.2024 - PIA CALLESEN - LEV MERE - TÆNK MINDRE


Lev mere - tænk mindre - Aktuelt og tankevækkende foredrag med psykolog Pia Callesen

26. marts 2024 kl. 19.00 i Arena Randers' Lounge

Psykolog Pia Callesen introducerer et helt nyt paradigme indenfor psykologien - Metakognitiv terapi. Metoden giver mere ro, overskud og selvværd og vinder frem på verdensplan med fantastiske resultater mod psykisk mistrivsel.

Vi bliver konstant bombarderet med faretruende tal om stress og mistrivsel, og aldrig før har så mange danskere været udbrændte. Ofte får samfundets perfekthedskultur en stor del af ansvaret for vores manglende trivsel. Men er det kun samfundets pres og vores egne tårnhøje forventninger, der kan bebrejdes for vores psykiske udfordringer? Og hvad kan vi selv gøre for ikke at blive en del af den nedslående statistik over stressramte?

Pia Callesen præsenterer dig for en alternativ tilgang til at håndtere bekymringer, stress og manglende mentalt overskud.

Metakognitiv terapi
Flere års grundforskning i stress, angst og depression viser, at den største faktor for at udløse stress ikke er samfundsforhold, forventninger eller dårlige rammer. I stedet er det såkaldt over-tankehåndtering - omfattende bekymringer, grublerier og problemløsning i vores hoveder.

Med metakognitiv terapi lærer du at stoppe overtænkningen og i stedet være passiv sammen med dine tanker. Fokus ligger ikke på indholdet af dine tanker, men på hvor meget tid og opmærksomhed, du bruger på disse tanker, og hvordan du håndterer dem.

Psykolog Pia Callesen
Pia er uddannet psykolog fra University of Wales, Bangor og Københavns Universitet med videreuddannelse i kognitiv og metakognitiv terapi. Hun er den eneste psykolog i Danmark, der har forsket i metakognitiv terapi med metodens grundlægger Professor Adrian Wells og hun har derfor en doktortitel fra Manchester Universitet. Hun har desuden gennemført den 2-årige MCT-Institute metakognitive certificeringsuddannelse og derudover den 1-årige Advanced Level II-overbygningsuddannelse ved metodens grundlæggere, Professor Adrian Wells og Professor Hans Nordahl. Pia Callesen er indehaver af CEKTOS (Center for Metakognitiv Terapi i København, Næstved Aarhus og Thisted) samt forfatter til bestsellerbøgerne Lev mere, tænk mindre (2017) og Grib livet, slip angsten (2019). I september 2021 udkom hendes tredje bog Mod på Livet.

Spisning inden foredraget:
Arena Randers køkken kreeret en lækker showmenu, der kan nydes inden foredraget.
Showmenu: Pesto bagt kyllingebryst serveret med sauté af grove grøntsager, kikærtesalat, guacamole og groft brød 


Billetpriser:
Kategori A - unummererede pladser kr. 349,- ex. gebyr
Kategori B - unummererede pladser kr. 299.- ex. gebyr
Showmenu kr. 185,-

KØB BILLET & SPISNING
OBS!
Har du allerede købt billet og ønsker at tilkøbe spisning, så skal du blot klikke på den grønne "videre" knap på billetsiden, så kommer du til tilkøb af spisning.


Aftenens program:
Kl. 17.30 Spisning
Kl. 19.00 Foredrag inkl. pause
Kl. 21.00 Forventet afslutning

 
05.04.2024 - X FACTOR FINALE 2024
×

05.04.2024 - X FACTOR FINALE 2024

X Factor Finale 2024

5. april 2024 i Arena Randers

Vi er begejstrede og stolte over at annoncere, at Arena Randers skal være vært for X Factor Finalen 2024 den 5. april!

Denne aften vil vi opleve de bedste talenter i Danmark kæmpe om den eftertragtede X-Factor titel. X-Factor vært Maria Fantino vil lede os gennem en aften med utrolig musik, overraskende performance og en helt speciel stemning.
Dommerpanelet, bestående af Oh Land, Thomas Blachmann og Simon Kvamm, er naturligvis klar ved dommerbordet, når årets X-Factor vinder skal findes i Arena Randers. 

Kom og støt dit favorittalent og bliv en del af en uforglemmelig aften med musik og underholdning!

Vil du sikre dig de fedeste pladser til denne eksplosive finale, så køb billet lige nu.

Billetpriser:
Kategodi A: DKK 549,- + gebyr.
Kategori A, begrænset udsyn: DKK 499,- + gebyr.
Kategori B: DKK 499,- + gebyr.
Kategori B, begrænset udsyn: DKK 449,- + gebyr.
Kategori C, Ståpladser: DKK 350,- + gebyr.

KØB BILLET

Tilkøb:
Vores køkken laver et lækkert fladbrød, der kan nydes inden showet sammen med en øl eller sodavand.
Arabisk fladbrød med kebab, grønt og creme fraiche dressing med en øl eller en sodavand.
Pris kr. 75,- ex. gebyr

KØB MENU

Eksklusivt VIP Arrangement


Kom til vores helt unikke VIP-arrangement i forbindelse med X Factor finalen og oplev showet på første klasse!

Vi sørger for den ultimative oplevelse inklusiv en lækker menu og drikkevarer, der serveres i vores VIP-Lounge før showet. Som VIP-gæst får du også adgang til de bedste pladser til finaleshowet.

Vores VIP-arrangement er det perfekte valg for dig, som ønsker at opleve X Factor-finalen på en helt særlig og mindeværdig måde.

Med vores eksklusive arrangement kan du nyde showet i selskab med andre fans, mens du samtidig forkæles med en lækker menu, bobler og vin.

VIP-billetten inkluderer:
  • A siddepladsbillet til X Factor Finalen 
  • VIP arrangement i Loungen fra kl. 17.00 til kl. 19.30, hvor dørene til salen lukkes
  • Lækker 3 retters VIP-menu bestående af appetizer, hovedretsbuffet og dessertbuffet
  • Drikkevarer ad libitum indeholdende; Bobler, hvid- og rødvin, øl, sodavand og kaffe.
VIP Menu:
Appetizer:
  • Skål med kartoffelkroket og bearnaisemayo på spyd
  • Tortilla med røget nakke og kapers
  • Sprød trekant-Stick med basilikum og Nigellafrø 
Hovedretsbuffet:
  • Langtidsstegt rosa kalvefilet med timian
  • Chimcurry marineret kyllingebryst med serranoskinke
  • Bagt laks med cremet cajun sauce og tagliatelle
  • Små ristede kartofler
  • Pommes Anna
  • 2 friske salater
  • Marsala sauce
  • Brød, smør, pesto og aioli 
Dessertbuffet:
  • Fragelité med bergamotte-mousse
  • Chokoladekage med cremet top
  • Citron/mango cheesecake
VIP Billetpris
kr. 1.149,- inkl. moms ekskl. gebyr

KØB VIP BILLET

Oplev X Factor Finalen fra en skyboks


Køb din egen skyboks til X Factor Finalen og få en uforglemmelig oplevelse på 1 parket. 
Hold din helt egen eksklusive og uovertruffen VIP-fest i en af vores skybokse med plads til 12 personer. 

Inkluderet i skyboksen er en skøn og lækker tallerkenserveret 3 rettes menu samt et udvalg af lækre snacks under showet. Masser af bobler, vin, øl og sodavand ad libitum under hele showet. 

BOOK EN SKYBOKS TIL X FACTOR FINALEN. 
Totalpris for 12 personer i skyboks inkl. VIP-menu, snacks og drikkevarer fra kl. 17.00 og til showet slutter. 

Pris kr. 25.000,- inkl. moms. 

Skyboksen bookes direkte hos Arena Randers på 
8642 2179 // mail@arenaranders.dk

Sidste års finale i billeder

08.04.2024 - FLORENCE MCLEAN
×

08.04.2024 - FLORENCE MCLEAN


Ondskabens Psykologi - Seriemordere og Criminal Profiling - 
Foredrag med criminal profiler Florence McLean

8. april 2024 i Arena Randers' Lounge

Som Danmarks førende ekspert inden for psykologisk profilering af seriemordere, 'criminal profiling', fortæller Florence McLean i dette foredrag om nogle af de værste serieforbrydere fra hele verden. Hun forklarer, hvad profiling er og gennemgår de værktøjer, som en profiler benytter for at beskrive en gerningsmand.

Criminal profiling
I jagten på seriemordere bruges criminal profiling bl.a. til at lave gerningssteds-analyse, personligheds- og adfærdsanalyse og geografisk profilering. I sit fængslende foredrag fortæller Florence om dette arbejde og vigtigheden af forskellige tilgange - bl.a. victimologi, og hvad de kan afsløre om morderen.

Forståelsen af seriemordere - sådan tænker de
Florence McLean har som led i sin forskning selv interviewet og kommunikeret med en lang række seriemordere og har i dag stadig kontakt med adskillige af dem. Herunder flere, som i modsætning til mange andre forbrydere, selv er interesseret i at forstå, hvorfor de endte med at blive seriemordere. Florence McLean stiller også spørgsmålet, om vi gennem forskning i seriemordere kan forebygge og dermed forhindre nogle af de mest grusomme forbrydelser.

Foredraget tager bl.a. udgangspunkt i Florence McLeans egne bøger: ”Ondskabens Psykologi – Profiler af Seriemordere” og "Seriemordere - Mennesket bag Monsteret" samt den fortsatte forskning omkring seriemordere, som pt er i gang. Vi kommer til at høre om:
  • Definitionen på seriemordere og hvordan de skiller sig ud fra andre multiple mordere.
  • Criminal Profiling - med gennemgang af sager fra hele verden, både gamle og nye.
  • McLeans samarbejde med FBI og andre criminal profilers fra forskellige netværk.
  • Psykologien bag seriemordere.
  • Kan vi blive bedre til at spotte og forstå potentielle seriemordere?
Om Florence McLean
Florence McLean er cand.psych og har en Master of Science in Criminal Profiling (USA). Hun har en diplomuddannelse i Criminal Profiling og Crime Scene Analysis fra The Forensic Criminology Institute, LLC v/ Ph.d. Brent Turvey, USA, og er certificeret i Criminal Profiling (træningsprogram) fra Heritage Universitet, USA. Hun er godkendt specialist i klinisk psykologi, psykoterapi og børneneuropsykologi og godkendt supervisor. Florence McLean arbejder i dag med behandling, supervision og psykologisk konsulentarbejde og bliver ofte brugt som ekspert i tv, radio, aviser og podcasts.

Spisning inden foredraget:
Arena Randers køkken kreeret en lækker showmenu, der kan nydes inden foredraget.
Showmenu: Pesto bagt kyllingebryst serveret med sauté af grove grøntsager, kikærtesalat, guacamole og groft brød 

Billetpriser:
Kategori A - unummererede pladser kr. 349,- ex. gebyr
Kategori B - unummererede pladser kr. 299.- ex. gebyr
Showmenu kr. 185,-

KØB BILLET & SPISNING 
OBS!
Har du allerede købt billet og ønsker at tilkøbe spisning, så skal du blot klikke på den grønne "videre" knap på billetsiden, så kommer du til tilkøb af spisning.


Aftenens program:
Kl. 17.30 Spisning
Kl. 19.00 Foredrag inkl. pause
Kl. 21.00 Forventet afslutning
09.04.2024 - DGI VERDENSHOLDET KATA TOUR
×

09.04.2024 - DGI VERDENSHOLDET KATA TOUR

DGI Verdensholdet - KATA Tour

9. april 2024 i Arena Randers

Oplev nogle af landets allerbedste gymnaster udføre rytmisk gymnastik, dans, spring og akrobatik af højeste kaliber.

Oplev høj intensitet, fantastiske spring og unikke rytmiske koreografier når de dygtige gymnaster går på gulvet.

Showet KATA er en spændende gymnastisk fortælling. 

KATA inviterer dig med på en rejse ind i et vidunderligt, mystisk og poetisk univers. Et univers, som tvinger både gymnaster og publikum til at slippe kontrollen og i stedet lade sig forføre af musikken, bevægelserne og magien. Vi glæder os til at invitere dig derud, hvor forestillingsevnen hører op, og hvor du må give dig hen til en eventyrlig og uforklarlig oplevelse. 

KØB BILLET
 
13.-14.04.2024 SCI-FI-CON
×

13.-14.04.2024 SCI-FI-CON

SCI-FI-CON

13. & 14. april 2024 i Arena Randers

Træd ind i en verden af uendelige muligheder, hvor fantasien ingen grænser kender. SCI-FI-CON i Arena Randers er det ultimative mødested for alle sci-fi-entusiaster, hvor galakser, fremtidsteknologi og utrolige eventyr forenes i en spektakulær begivenhed.

KØB BILLET
 
15.04.2024 - BIZNET FORÅRSEVENT
×

15.04.2024 - BIZNET FORÅRSEVENT

BIZNET Forårsevent

15. april 2024 i Arena Randers' Lounge

HVORDAN ER DET MULIGT?

At få en anderledes spændende og kreativ start på ugen?
At netværke med andre erhvervsdrivende over en lækker brunch?
At opleve spændende indlægsholdere fra øverste hylde?

BIZNET RANDERS GØR DET MULIGT!
 
Biznet Randers inviterer til morgenmøde og netværk med direktør Simon Schiølin og køkkenchef for Michelin 2-stjernede Alchemist, Rasmus Munk.
 
Køb din billet her, og tag gerne en kollega eller samarbejdspartner med.

KØB BILLET

Program      
Kl. 07.45 Check-in - kaffe & netværk
Kl. 08.15




 
Simon Schiølin – På kanten af boksen
Kan kreativ tænkning og ledelse, redde bundlinjer og menneskeliv?
En højest utraditionel, medrivende og lærerig businesscase, om ”missionen”
der som udgangspunkt var aldeles UMULIG - men gennemgik en fuldstændig
vanvittig forvandling og fik lokal, national og masser af International
opmærksomhed og anerkendelse.
Kl. 09.15 Brunch buffet og netværk
Kl. 10.00 Surprise
Kl. 10.30 Rasmus Munk -  Alchemist
Medejer og køkkenchef for Michelin 2-stjernede Alchemist – en af verdens mest
innovative restauranter.  Rasmus giver en inspirerende fortælling – om en idé
forud for sin tid. Med sin vision om Holistic Cuisine prikker den innovative
restauratør og madpióner til alle sanser på Alchemist - men opfordrer også
til samtaler om globale udfordringer som social overvågning, madspild og dyrevelfærd.
Kl. 11.30 Tak for i dag
16.04.2024 - NILS VILLEMOES FOREDRAG
×

16.04.2024 - NILS VILLEMOES FOREDRAG

Bøvl – Nils Villemoes på slap line - Underholdende foredrag om ledelse

16. april 2024 kl. 19.00 i Arena Randers

I mere end et årti har Nils Villemoes udfordret og inspireret mere end 60.000 gæster landet over med sit ikoniske show om ledelse. Nu lægger Nils Villemoes Tikko-mikrofonen på hylden - og det hele kulminerer i løbet af foråret, når han indtager fire scener med The Final Shows!

Inspirerende og humoristisk foredrag for alle - uanset om du selv er leder, bliver ledet eller bare er interesseret i en skæv og underholdende vinkel på ledelse.

En tour de force på en stand-up-agtig aften 
Gennem fire årtier har Nils Villemoes revset, drillet og udfordret erhvervslivet og den offentlige sektor -  for som han siger: “Ledelse vedrører os alle - ingen slipper fri”. Med masser af humor spidder Nils Villemoes samfundsudviklingen, ledelsesteorier- og tendenser samt de klassiske begreber, vi i et væk bruger både professionelt og privat.

Ledelse, udvikling, strategi og samarbejde - kort sagt BØVL!
Ledelse handler om at lave en strategi, udvikle en organisation og vigtigst af alt at skabe rammer for samarbejde. Men det er ikke altid så let, som det lyder – tværtimod er det ofte ret bøvlet! Vi har brug for noget at gå op i, noget af stå op til, noget at slås for. Det er bøvl. Uden bøvl bliver livet tomt og indholdsløst. Det er ifølge Nils Villemoes faktisk et af samfundets allerstørste problemer. Der er ikke bøvl nok til alle!

Spisning inden foredraget:

Arena Randers køkken kreeret en lækker showmenu, der kan nydes inden foredraget.
Showmenu: Wienerschnitzel serveret med citrondreng, pommes saute, blancherede ærter og smørsauce.

Billetpriser:
Kategori A - unummererede pladser kr. 374,- ex. gebyr
Kategori B - unummererede pladser kr. 299.- ex. gebyr
Showmenu kr. 185,-

KØB BILLET

Aftenens program:
Kl. 17.30 Spisning
Kl. 19.00 Foredrag inkl. pause
Kl. 21.00 Forventet afslutning

Om Nils Villemoes
Nils Villemoes er en af landets mest ikoniske og populære foredragsholdere indenfor ledelse. Han har mere end 35 års erfaring som lektor ved Institut for Organisation og Virksomhedsledelse på Handelshøjskolen i Aarhus, er uddannet cand. merc. og er autodidakt ekspert i ledelse, udvikling og strategi.



Vi håber, at vi ses til et underholdende og alternativt ledelsesforedrag om sammenhængen mellem liv, leg og lyst, løn og ledelse, længsel og lediggang samt løgn og latin!!!

 
13.05.2024 - HÆRDET MED RENE DAHL ANDERSEN
×

13.05.2024 - HÆRDET MED RENE DAHL ANDERSEN

HÆRDET - foredrag med René Dahl Andersen

13. maj 2024 i Arena Randers - Lounge

I foredraget 'Hærdet' tager René Dahl Andersen publikum med ind i en verden af hårdkogte kriminelle og personer fra samfundets mørkeste afkroge. René har levet et ualmindeligt farligt arbejdsliv, som betjent og undercover agent. Og nu er han klar med historier fra en verden, kun meget få virkelig kender.

Et livsfarligt arbejde
Dygtig, anerkendt og respekteret – og specielt udvalgt til uddannelse hos FBI. René Dahl Andersen har arbejdet i et hårdt miljø blandt kriminelle, hemmelige kilder og meddelere. Indimellem på kant med både retsplejelov og straffeloven. Og arbejdet har flere gange kunnet koste ham livet.

Det er fortællinger om livet som betjent i uropatruljen, hvor moralen og loven ofte gled i baggrunden for de hårdhændede og udsatte betjente. Mere end 12 års tjeneste som narkobetjent samt mere end 6 år som undercover-agent for både den danske og for udenlandske efterretningstjenester satte sine spor hos René Dahl Andersen.

Et råt og ærligt true crime-foredrag
René har ”arbejdet sammen” med nogle af de mest hardcore kriminelle og levet et farligt liv. Det er der kommet et råt, ærligt og skræmmende foredrag ud af, der viser både alt det gode i mennesket, og hvad mennesker kan være i stand til.

Om René Dahl Andersen
Tidligere betjent og undercover-agent og manden bag bestseller-bogen ”Hærdet”. Lige nu er han aktuel med podcasten 'Narkobetjenten og den kriminelle underverden'.

Spisning inden foredraget
Helstegt svinemørbrad serveret med krydret tomatsauce, små stegte kartofler samt frisk salat med sæsonens bedste grønt og frugt

Billetpriser:
Kategori A - unummererede pladser kr. 349,- ex. gebyr
Kategori B - unummererede pladser kr. 299.- ex. gebyr
Spisning - Showmenu kr. 185,- pr. kuvert

KØB BILLET & SPISNING

OBS!
Har du allerede købt billet og ønsker at tilkøbe spisning, så skal du blot klikke på den grønne "videre" knap på billetsiden, så kommer du til tilkøb af spisning.


Aftenens program:
Kl. 17.30 Spisning
Kl. 19.00 Foredrag inkl. pause
Kl. 21.15 Forventet afslutning
10.08.2024 - TILBAGE TIL 90'ERNE
×

10.08.2024 - TILBAGE TIL 90'ERNE

Tilbage til 90'erne

10. august 2024 i Arena Randers - Arena 3

Kunne du tænke dig at opleve 90'er stilen, som var fyldt med farver, fantastisk musik og en masse sjov? Så tag med til "Tilbage til 90'erne"! Det er en fest, hvor du bliver taget med på en rejse tilbage til de gode 90'er.

Festen bliver afholdt I bedste 90'er stil, når DJ'en står klar til at mixe de bedste tracks for 90'erne. Livebandet "We are the 90's", som er danmarks førende 90'er band, tager os med på en rejse til Buffalo-sko, refleksbukser, bøllehat, samt masser af Singalong. We are the 90's lover tyggegummipop, eurodance, boybands & girlpower i stride strømme, når hits fra bl.a Aqua, Spice Girls, Vengaboys, Ace Of base, 2 Unlimited, SASH!, Rednex, Backstreet Boys, DJ Bobo & Eiffel 65 bliver fremført af det toptændte, samt feststemte 90'er band

Obs. Festen er kun for 18+

Billetsalg: 
Billetpris kr. 199,- ex. gebyr

KØB BILLET 

Aftenens program:
Kl. 19.30 Dørene åbnes til Arena 3
Kl. 01.30 Festen slutter
12.09.2024 - SUCCES - HELD EL. KOMPETENCER MED JESPER JENSEN
×

12.09.2024 - SUCCES - HELD EL. KOMPETENCER MED JESPER JENSEN

Foredrag med tidligere landsholdsspiller og nu landstræner Jesper Jensen

Den 12. september 2024 i Arena Randers

SUCCES - held eller kompetencer
Med udgangspunkt i mange af det mandlige danske håndboldlandsholds triumfer guider den tidligere landsholdsholdsspiller jer igennem en række sjove historier og inspirerende videoklip, der på overfladen kan ligne tilfældigheder i en sport med mange marginaler. Oplæggets spørgsmål er så, om det er tilfældigheder eller kompetencer, der bevirker, at det altid er de samme, der vinder med et enkelt mål i slutfasen? Hvorfor sagde man i mange år, at ”fodbold er et spil, der varer 90 min – og så vinder Tyskland til sidst”, eller hvorfor var ”Ulrik Wilbek altid så heldig”?

Jesper Jensen forsøger at kradse dybere ned i sportens små ”tilfældigheder”, og han giver samtidig et indblik i, hvordan de på herrelandsholdet forsøgte gennem forberedelse at tvinge marginalerne over på dansk side. Oplægget har sit udspring i sportens verden, med der bliver hele tiden draget paralleller til erhvervslivet, så om I ønsker en hyggelig aften med personalegruppen, en sjov aften i foreningen, eller ”bare” har brug for lidt ekstra inspiration til personalet, så I kan finde ”de sidste to procent, der gør forskellen” – så er det her et foredrag for jer!

Spisning inden foredraget:
Inden foredraget kan der nydes en lækker håndboldmenu.
Menu følger
Pris kr. 165,- pr. kuvert

Billetsalg
Foredrag kr. 245,- ex gebyr
Foredrag & håndboldmenu kr. 410,- ex, gebyr
Alle pladser er unummererede 

KØB BILLET

Aftenens program
17.30 Spisning
18.30 Dørene åbnes til Loungen
19.00 Foredrag Jesper Jensen del. 1
19.45 Pause
20.00 Foredrag Jesper Jensen del. 2
20.45 Forventet afslutning
05.10.2024 - KÆRE LARSEN
×

05.10.2024 - KÆRE LARSEN

Kære Larsen - Hyldestkoncert til Kim Larsen

5. oktober 2024 kl. 20.00

Kære Larsen er titlen på en af 2024’s mest spektakulære tournéer.
OVER 7000 fantastiske publikummer oplevede Kære Larsen i 2023 – NU GØR VI DET IGEN. 
Trubaduren og guitaristen Anders Munch og Broderskabet der siden 1995 har underholdt tusindvis af danskere med sange fra Kim Larsens og Gasolins omfattende musikalske repertoire.
I 2024 får Anders Munch og Broderskabet igen følgeskab af Drømmestrygerne – 14 professionelle musikere fra landets symfoniorkestre. Det giver musikken helt nye dimensioner. Ja, det giver gåsehud på armen, for man både føler og mærker musikken på en meget mere intens måde.
Kom og syng med på alle de udødelige klassikere når Anders Munch med sit store orkester, herunder 14 strygere, hylder vores allesammens meget savnede nationalskjald. Få gåsehud når Drømme Strygerne følsomt understreger, at der med Kim Larsens skønne melodier er skabt noget, som til evig tid vil binde os danskere sammen.
Du har garanteret din helt egen Kim Larsen favorit sang, som måske giver dig minder om din ungdom, sangen der binder dig og din kærlighed sammen. Kim Larsen sangen du præsenterede for dine børn. Minder om dine kære, der ikke er her mere – og du kunne sikkert blive ved med mange flere eksempler.
Kim Larsen kunne noget helt enestående - Han kunne samle dig og mig – hans fantastiske sange skabte fællesskab og mangfoldighed – Hvor Kim Larsen befandt sig, var der plads til alle.
Anders Munch har i 2022 skrevet en smuk hyldestsang til Kim Larsen som hedder "Kære Larsen", som også er navnet på denne turné, som Anders Munch har undfanget idéen til.

Showmenu:
Arena Randers' køkken har kreeret en lækker showmenu, som kan nydes indne koncerten.
Showmenu anrettet på buffet: 
  • Braiseret nakkefilet med æbler, timian og øl
  • Marineret kyllingebryst
  • Bagte kartofler og selleri
  • Tærte af sæsonens bedste rodfrugter og gedeost
  • Dagens sprøde salat
  • Sauce surprice 
Billetsalg
Koncertbillet kr 400,- ex. gebyr
Showmenu kr. 198,- ex. gebyr.

Kørestolsbrugere bedes kontakte arrangøren på: info@bordogstol.dk

KØB BILLET

Aftenens program
Kl. 18.00 Spisning i Loungen
Kl. 19:30 Dørene til Arena 1 åbnes
Kl. 20.00 Kære Larsen koncert 2 x 50 min inkl. pause i Arena 1
Kl. 22.30 Forventet afslutning
JULEFROKOST - FLERE DATOER
×

JULEFROKOST - FLERE DATOER

Julefrokost 2024 i Arena Randers

Hold din egen fest i Arena Randers’ flotte og lyse selskabslokaler – og lad os sørge for det hele

Arena Randers tilbyder firmaer og private julefrokost i eget lokale fra minimum 30 – 250 personer.
Vi sørger for at rammerne for en god julefrokost/fest er i orden, så I blot skal møde op med godt humør.

Vi tilbyder disse klassiske arrangementer torsdage, fredage og lørdage fra uge 45, 2024 til uge 4, 2025.

Vi sørger for at lokalet er julepyntet og der er mulighed for 3 valgfrie bordopstillinger.
Der er mulighed for at medbringes egen playliste, som kan afspilles via vores eget anlæg.

Eksempel på den julemenu:

Klar på bordet ved ankomst:            
  • Marinerede sild med løg, kapers og hjemmelavet karrysalat
  • Rugbrød & smør                                            

Forret fra buffet:

  • Kold røget laks med urtedressing
  • Paneret fiskefilet med remoulade og citron
  • Tarteletter med høns i asparges
  • Sylte med grov sennep og rødbeder
  • Lækkert brød

Hovedret fra buffet:    

  • Ribbensteg med brunede kartofler
  • Medisterpølse med rødkål
  • Glaseret skinke med grønlangkål    
  • Helstegt oksefilet med bagte rodfrugter
  • Grønkål i cremet dressing med appelsin, æble og sprøde kerner/nødder        

Dessert fra buffet:

  • Risalamande med kirsebær sauce og mandler anrettet i portions skåle
  • Rustikt ostefad med 3 slags oste hvid, blå og rød serveret med vindruer, kiks og brød
  • Frugtfad        

Vi skræddersyr jeres julefrokost arrangement efter jeres ønsker og behov.

Book dit julearrangement allerede nu, så du er sikker på, at det passer ind i jeres kalender og planlægning.

Vi glæder os til at hjælpe med jeres juleforberedelser og til at gøre det nemt og festligt for jer alle.

BOOKING

Kontakt vores salgsteam for nærmere information og et uforpligtende tilbud på julefrokost i Arena Randers:
Tlf. 8642 2179 / kontakt@arenaranders.dk 

01.02.2025 - ØL I ARENAEN
×

01.02.2025 - ØL I ARENAEN


ØL i Arenaen 2025

Den 1. februar 2025 i Arena Randers

Skål til ØL i Arenaen 2025!
 
Vi gentager triumfen og kan allerede nu afsløre, at ØL i Arenaen afholdes den 1. februar 2025.
 
Sæt allerede nu kryds i kalenderen og køb din very early bird billet inden den 1. april 2024 og spar 45,-
 
Dyk ned i Østjyllands mest omfattende ølfestival, ØL, præsenteret af Arena Randers!
Her er øl naturligvis i fokus, og du vil blive taget med på en rejse gennem smagens mangfoldighed.
 
Arena Randers slår dørene op for alle ølentusiaster og dem, der nyder at udforske det store spektrum af øltyper.
Uanset om du betragter dig selv som en hengiven ølentusiast eller blot elsker at smage på forskellige øl, er du mere end velkommen til at deltage.
 
Saml dine venner eller familie og tilbring nogle afslappede timer i Arena Randers, hvor hygge og smagsoplevelser forenes i en unik atmosfære.
 
Vi ses til ØL i Arenaen 2025.

KØB EARLY BIRD BILLET INDEN 1. APRIL 2024 


KØB BILLET

SCAN QR KODEN ELLER FØLG LINKET OG SPAR 45,- PÅ BILLETTEN

Billetpriser:
Very Early Bird 250,- 
(fra 11. marts 2024)
Early Bird 275,-
(fra 1. april 2024)
Normal billet 295,-
(fra 1. december 2024)
Alle priser er ex. gebyr

På gensyn til ØL i Arenaen
Vi ses den 1. februar 2025
PAY & PLAY - BOOK EN BANE
×

PAY & PLAY - BOOK EN BANE

PAY AND PLAY I ARENA RANDERS

I Arena Randers vil vi gerne være med til at booste idrætsaktiviteterne i byen. Derfor lancerer vi nu vores første tiltag i den retning, nemlig Pay & Play på badminton og Pickleball.
Udstyr i form at ketcher og bolde er I meget velkomne til selv at medbringe, ellers er der mulighed for at leje en ketcher og købe bolde i receptionen. Man står selv for både opsætning og nedtagning af net i forbindelse med sin booking.

Praktisk info:
For at komme i gang med play & play skal du oprette en bruger, købe et klippekort og booke en bane:.
OPRET BRUGER & BOOK BANE

Pris:
Klippekort med 20 klip kr. 800,-

Booking
Banerne kan bookes fra kl. 7.00-22.00
Mandag til torsdag koster det 2 klip i tidsrummet 07.00-17.00
Mandag til torsdag koster det 3 klip i tidsrummet 17.00-22.00.
Fredag til søndag koster det 2 klip i tidsrummet 07.00-22.00

Udstyr:
Badminton- og pickleballketcher lejes til kr. 35,- pr. ketcher
Badminton. og pickleballbolde købes til kr. 15,- pr. stk.
Eget udstyr må gerne medbringes.

Vi glæder os til at fylde vores arenaer med glade Pay & Play gæster, så hop ind allerede i dag og opret en bruger, læg et klippekort i kurven, book en bane, og så er du igang.

Vi glæder os meget til at se jer i vores skønne Arena!