
Erhvervstopmøde 2025 – Fremtid, forandring og fællesskab
Dato: 10. november 2025
Tid: Kl. 14.00 - 20.30
Sted: Arena Randers | Loungen
Arrangør: Arena Randers | RÆSON
Mandag den 10. november 2025 inviterer Arena Randers i samarbejde med Nyhedsmagasinet RÆSON v. Clement Kjersgaard til årets store Erhvervstopmøde – en eftermiddag og aften fyldt med skarpe perspektiver, aktuelle analyser og inspirerende netværk.
Verden i forandring
Tempoet stiger, og forandringerne sker hurtigere end nogensinde. Hvordan påvirker udviklingen i USA, tech-giganternes indflydelse og den globale usikkerhed vores hverdag, vores virksomheder – og fremtiden for Danmark?
Oplev blandt andre:
- Vincent Hendricks, forfatter og filosof – om USA, tech og demokratiets tilstand
- Clement Kjersgaard, journalist og debattør – om udfordringerne foran Danmark
- Julie Mørch Nadelmann, direktør for Enterprise Services Sales hos Microsoft – om de teknologiske revolutioner, der venter
Derudover får du en unik mulighed for at overvære den store partilederdebat under Demokratidagen, hvor 2.700 unge samles i Arena Randers, og nogle af landets politiske frontfigurer mødes på scenen.
Netværk, vin og showmenu
Mellem oplæggene byder vi på netværk, et glas vin og lette snacks – og som afslutning på dagen kan du tilkøbe en lækker showmenu fra vores køkken.
Billetpris: 349 kr.
Tilkøb af menu: 185 kr.
Køb billet her:
https://businessranders.nemtilmeld.dk/721/
– begrænset antal pladser!
Glæd dig til en inspirerende dag i Arena Randers, hvor indsigter, debat og stærke erhvervsnetværk er i centrum.