Arena Randers logo ARENAER & FACILITETER ARRANGEMENTER CAFÉ MØDER & KONFERENCER CASESMOTIONSCENTERPERSONALEPAY & PLAYØL I ARENAENMAD & ØL I LOUNGEN
ARRANGEMENTER
Her finder du en oversigt over de kommende arrangementer.

Arrangementer

25.03.2025 - MILLION DOLLAR MEN – LADIES NIGHT
×

25.03.2025 - MILLION DOLLAR MEN – LADIES NIGHT


MILLION DOLLAR MEN – LADIES NIGHT

Tid: 25. marts 2025 | Kl. 20.00 - Dørene åbnes Kl. 19.30 | Spisning kl. 18.30
Sted: Arena Randers | Loungen
Arrangør: Liveoplev


Gør jer klar til en uforglemmelig aften! 

De engelske showdans-stjerner The Million Dollar Men indtager Arena Randers med deres hæsblæsende show "Ladies Night – Oh What A Night"!

Sensuel underholdning, intens energi og masser af charme!
Oplev en magisk aften fyldt med forførende dans, atletiske kroppe og forrygende mande-strip – alt sammen akkompagneret af de største R’n’B-hits fra 90’erne og 00’erne.

Hvad kan du forvente
  • 2x60 minutters eksplosivt show
  • En atmosfære fyldt med passion og energi
  • Mulighed for Meet & Greet efter showet
Tag veninderne med og oplev en aften, I sent vil glemme!

Billetsalg: 
Billetter sælges nu – sikr din plads til årets vildeste Ladies Night!
Billetpris 350,- ekskl. gebyr

KØB BILLET

Showmenu:
Kl. 18.30 Inden showet tilbyder vores køkken en lækker tapasanretning bestående af: 
3 salte tapas med lokale råvarer og årstidens grønt.
1 tapas med unika ost
1 dessert tapas
Hertil hjemmebagt brød, nødder, pesto, oliven og hjemmesylt.
Inkl. 1 glas hvid- eller rødvin

Pris for spisning kr. 200,- ekskl. gebyr

KØB SPISNING

Arrangør: LiveOplev

Vi ses til en aften med masser af WOW!
27. 03.2025 - RANDERS CIMBRIA vs. TEAM FOG NÆSTVED
×

27. 03.2025 - RANDERS CIMBRIA vs. TEAM FOG NÆSTVED

Playoff Randers Cimbria vs. Team FOG Næstved

TID: 27. marts 2025 | Kl. 18:30
STED: Arena Randers | Arena 2
ARRANGØR: Randers Cimbria


Kan holdet endnu en gang slå Team FOG Næstved i playoff?

Forbered dig på en intens aften, når de to hold tørner sammen i en eksplosiv playoff-kamp. 

Randers Cimbria tager imod Team FOG Næstved i Arena Randers - arena 2 torsdag den 27. marts 2025 kl. 18:30. 

Playoff er, hvor mesterskabsskæbner afgøres, og du kan være vidne til det hele for blot 35 til 75 kr. ekskl. gebyr pr. billet.

Skynd dig at sikre dig din billet til en aften fyldt med action, talent og spænding. Dette er mere end bare en kamp; det er en oplevelse, du ikke vil gå glip af!

Billetsalg
Barn (op til 15 år): 35,- ex gebyr
Studerende (fremvis studiekort i døren): 45,- ex gebyr
Voksen (fra 16 år): 75,- ex gebyr
Pensionist: 35,- ex gebyr
Pladser er unummererede 

KØB BILLET
 
29. marts 2025 - RANDERS HK vs. DHG ODENSE
×

29. marts 2025 - RANDERS HK vs. DHG ODENSE

Randers HK vs. DHG Odense

Tid: 29. marts 2025 | kl. 14.00
Sted: Arena Randers | Arena 2
Arrangør: Randers HK
30.03.2025 KIDSSTÆVNE VOLLEYBALL
×

30.03.2025 KIDSSTÆVNE VOLLEYBALL

KIDSSTÆVNE VOLLEYBALL

Tid: 30. marts 2025
Sted: Arena Randers | Arena 1


Arrangør Randers Volleyball klub
05.04.2025 TEEN STÆVNE VOLLEYBALL
×

05.04.2025 TEEN STÆVNE VOLLEYBALL

Teen stævne – Randers Volleyball Klub

Tid: 5. april 2025
Sted: Arena Randers | Arena 1


Arrangør Rander Volleyball klub
12.-13.04.2025 - SCI-FI-CON 2025
×

12.-13.04.2025 - SCI-FI-CON 2025

SCI-FI-CON 2025 - Danmarks største Star Wars- og science fictionmesse

Tid: 12. & 13. april 2025 | Lørdag kl. 10.00-18.00 / Søndag kl. 10.00-16.00
Sted: Arena Randers  
Arrangør: Sci-Fi-Con Randers


SCI-FI-CON samler det absolut bedste fra science fiction og fantasy-universet og bringer det til live i Arena Randers.
På denne enestående begivenhed har du mulighed for at møde skuespillere fra den ikoniske Star Wars-serie samt andre fremtrædende personligheder kendt fra både film og TV. Disse stjerner giver dig et unikt indblik bag kulisserne og deler fascinerende historier fra deres karriere.

Du kan dykke ned i en verden fyldt med spændende filmmerchandise og nostalgisk vintage legetøj, perfekt for samlere og entusiaster. Arrangementet byder også på en række spændende foredrag, hvor eksperter deler deres viden om alt fra de nyeste filmproduktioner til klassiske sci-fi og fantasy-emner.

SCI-FI-CON har noget for alle aldre. Der er masser af sjove og engagerende aktiviteter for børn og barnlige sjæle, der kan udforske deres kreativitet og nysgerrighed. Derudover vil hundredvis af dygtige cosplayers være til stede og vise deres imponerende kostumer frem, hvilket skaber en magisk atmosfære fyldt med farver og fantasi.

Kort sagt, SCI-FI-CON i Arena Randers er en uforglemmelig oplevelse, der samler fans af science fiction og fantasy til en dag fyldt med spænding, underholdning og fællesskab.
Køb billet allerede i dag til Danmarks største SCI-FI messe.

KØB BILLET

SE PROGRAMMET
22.04.2025 - BØVL - NILS VILLEMOES PÅ SLAP LINE
×

22.04.2025 - BØVL - NILS VILLEMOES PÅ SLAP LINE

BØVL - Nils Villemoes på slap line

TID: 22. april 2025 | kl. 19.00 | Spisning kl. 17.30
STED: Arena Randers | Loungen
ARRANGØR: Original Talks


Underholdende foredrag om ledelse
I mere end et årti har Nils Villemoes udfordret og inspireret over 60.000 gæster landet over med sit ikoniske show om ledelse. Nu lægger Nils Villemoes mikrofonen på hylden, og det hele kulminerer, når han drager rundt i hele landet med The Final Shows!
Inspirerende og humoristisk foredrag for alle - uanset om du selv er leder, bliver ledet eller bare er interesseret i en skæv og underholdende vinkel på ledelse.

En tour de force på en stand-up-agtig aften 
Gennem fire årtier har Nils Villemoes revset, drillet og udfordret erhvervslivet og den offentlige sektor -  for som han siger: “Ledelse vedrører os alle - ingen slipper fri”. Med masser af humor spidder Nils Villemoes samfundsudviklingen, ledelsesteorier- og tendenser samt de klassiske begreber, vi i et væk bruger både professionelt og privat.

Ledelse, udvikling, strategi og samarbejde - kort sagt BØVL!
Ledelse handler om at lave en strategi, udvikle en organisation og vigtigst af alt at skabe rammer for samarbejde. Men det er ikke altid så let, som det lyder – tværtimod er det ofte ret bøvlet! Vi har brug for noget at gå op i, noget af stå op til, noget at slås for. Det er bøvl. Uden bøvl bliver livet tomt og indholdsløst. Det er ifølge Nils Villemoes faktisk et af samfundets allerstørste problemer. Der er ikke bøvl nok til alle!

Om Nils Villemoes
Nils Villemoes er en af landets mest ikoniske og populære foredragsholdere indenfor ledelse. Han har mere end 35 års erfaring som lektor ved Institut for Organisation og Virksomhedsledelse på Handelshøjskolen i Aarhus, er uddannet cand. merc. og er autodidakt ekspert i ledelse, udvikling og strategi.

Vi håber, at vi ses til et underholdende og alternativt ledelsesforedrag om sammenhængen mellem liv, leg og lyst, løn og ledelse, længsel og lediggang samt løgn og latin!!!

Spisning inden foredraget
Forkæl smagsløgene med en velsmagende hovedret med tilbehør lavet årstidens delikatesser.
Seating til spisning ved langborde - selskabsfordelt.
Pris - showmenu: 185,- ekskl. gebyr

Billetsalg
Billet - Unummererede pladser
Kr. 339,- ekskl. gebyr pr. stk.

KØB BILLET & SHOWMENU
24.04.2025 - RASMUS TANTHOLDT
×

24.04.2025 - RASMUS TANTHOLDT

Min verden i forandring - Foredrag med Rasmus Tantholdt

Tid: 24. april 2025 | kl. 19.00 - Spisning kl. 17.30
Sted: Arena Randers | Loungen
Arrangør: Mod TIL


Rasmus Tantholdt har siden 2003 været international korrespondent i diverse konflikt-, krigs- og katastrofeområde. Han var den eneste skandinaviske journalist der rapporterede fra Kiev i de kritiske uger under russernes invasion af Ukraine. Han har dækket krigene i Irak, Afghanistan, Syrien og det arabiske forår og han har dækket Israel-Gaza konflikten intens siden den blussede op igen i oktober 2023.

Rasmus tager os med til verdens brændpunkter og giver os sin personlige skildring fra en verden i evig forandring. 

Hør ham fortælle om livet bag kameraet, om de etiske og moralske dilemmaer han tit står overfor, om de alvorlige historier, men også de mange pudsige episoder. Selv føler Rasmus, at han har oplevet, hvad andre oplever på tre-fire liv. 

Foredraget med Rasmus er inspirerende og oplysende og altid brand aktuelt. Formidlet med stor hjertevarme, empati og med plads til humor, til trods for de barske emner, der bliver taget op. 

Om Rasmus Tantholdt: Rasmus blev uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i juni 2000. Han begyndte på TV2 Nyhedernes indlandsredaktion i juni 2000 og på udlandsredaktionen fra 2003. Rasmus har modtaget adskillige priser for sit journalistiske arbejde og talent; han fik tildelt et German Marshall Fellowship i 2006, vandt Steen Bådsgaard Prisen i 2009, og i 2012 og 2014 vandt han TV-prisen for årets bedste nyhedsindslag, der uddeles af mediebranchen. I 2022 vandt han Publicistprisen for sit arbejde i Ukraine. 

Ses vi?

Spisning inden foredraget:
Arena Randers køkken tilbyder årstidens showmenu.
Pris pr. kuvert kr. 175,- inkl. gebyr
KØB SPISNING

Billetsalg:
Unummereret siddeplads kr. 345,- pr. person inkl. gebyr
KØB BILLET

Aftenens program: 
Kl. 17.30 Spisning 
Kl. 19.00 Foredrag Rasmus Tantholdt

MOD TIL arrangerer foredrag med ildsjæle 
Følg Mod TIl på FB: www.facebook.com/MODTIL/ eller www.modtil.dk
30.04.2025 - HANS PILGAARD - KAMPEN FOR ET SJOVERE LIV
×

30.04.2025 - HANS PILGAARD - KAMPEN FOR ET SJOVERE LIV


Foredrag med Hans Pilgaard - Kampen for et sjovere liv

Dato: 30. april 2025
Tid: Foredrag kl. 19.00 | Spisning fra kl. 17.30
Sted: Arena Randers | Loungen


I en tid hvor livsglæden og humøret ofte bliver sat på prøve af klimakaos, krige og dystre overskrifter, inviterer Hans Pilgaard til en inspirerende aften med latter, håb og refleksion. Med sit foredrag Kampen for et sjovere liv skaber Hans et rum, hvor vi kan stå sammen, grine sammen og finde lys i en ellers til tider mørk verden.

Om foredraget
Denne aften byder på både livlige anekdoter og personlige, stille beretninger, der alle kredser om den fælles kamp for et mere autentisk og glædesfyldt liv. Hans Pilgaard deler sin rejse og sine tanker om, hvordan vi kan finde håb og humor i hverdagen, selv når det kan føles udfordrende. Showet varer 2 timer inkl. pause og vil vække eftertanke og inspirere til at deltage aktivt i kampen for glæden – frem for blot at være tilskuer.

Spisning før foredraget
Nyd en lækker showmenu fra Arena Randers' køkken kl. 17.30. Menuen er sammensat af nøje udvalgte, sæsonbestemte råvarer. Der vil være reserverede pladser i salen til dem, der vælger at tilkøbe spisning.

Billetpriser
Foredrag: 225,- kr. + gebyr
Spisning: 165,- kr. + gebyr

Sikre dig en plads til en inspirerende aften, der giver dig både grin og stof til eftertanke – vi glæder os til at se dig!
 
KØB BILLET
 
08.05.2025 - ØL & MAD I LOUNGEN
×

08.05.2025 - ØL & MAD I LOUNGEN

ØL & MAD i Loungen – En smagsoplevelse ud over det sædvanlige

Tid: 8. maj 2025 | kl. 17.30-22.00
Sted: Arena Randers | Loungen
Arrangør: Arena Randers


Kom med, når vi inviterer til en aften fyldt med velsmag, historier og inspiration i Arena Randers Loungen!

Aftenens vært, Tue Lykke Nygaard, er uddannet ølsommelier og en del af Royal Unibrew, hvor han udvikler craft-øl fra bryggerier som Anarkist, Nørrebro Bryghus og Too Old to Die Young. Tue tager jer med helt ind i maskinrummet og deler tankerne bag Royal Unibrews specialøl – med fokus på smag, øl & madparring, og hvorfor netop denne kombination skaber magi.

Som en særlig del af aftenen vil I også blive præsenteret for lokal øl fra Beard Brew, som bidrager med deres unikke smag og historie – en hyldest til det lokale håndværk.

Arena Randers’ køkkenchef Simon Christoffersen fuldender oplevelsen med en lækker menu, hvor øl er en vigtig ingrediens. Gør dig klar til en unik smagning, hvor øl og mad går op i en højere enhed.

Hvad kan du glæde dig til:
  • Smag på nøje udvalgte craft-øl.
  • En gastronomisk menu, hvor øl er omdrejningspunktet.
  • Fascinerende fortællinger og tips om øl og madparring.
  • Mulighed for at købe aftenens øl med hjem.

Billetsalg:
Pris kr. 245,- ekskl. gebyr pr. person.
Billetprisen er inkl. ølsmagning og spisning

KØB BILLET

Der er et begrænsede pladser – sikr din billet i dag!

Vi glæder os til at byde jer velkommen til en uforglemmelig aften i godt selskab.
Skål og velbekomme! 
09.-11.05.2025 - DTF PICKLEBALL TOUR RANDERS OPEN POWERED BY SKECHERS
×

09.-11.05.2025 - DTF PICKLEBALL TOUR RANDERS OPEN POWERED BY SKECHERS

DTF Pickleball Tour Randers Open - Powered by Skechers Pickleball

TID: 9. - 11. maj 2025
STED: Arena Randers | Arena 1
ARRANGØR: Dansk Tennis Forbund | Kristrup Tennisklub

Find mere information
26.05.2025 - SPØRG CLEMENT OM TRUMP, PUTIN,, XI - OG FREMTIDEN FOR VERDENEN
×

26.05.2025 - SPØRG CLEMENT OM TRUMP, PUTIN,, XI - OG FREMTIDEN FOR VERDENEN

Spørg Clement om Trump, Putin, Xi – og fremtiden for verden

TID: 26. maj 2025 | Kl. 19.00 | Spisning kl. 17.30
STED: Arena Randers | Loungen
ARRANGØR: Arena Randers


Ved indgangen til 2025 stod de europæiske statsledere i en næsten utænkelig situation: Det, der ligner afviklingen af det internationale system som verden har kendt siden 1945.

Hvad venter der os nu? Og hvad afgør fremtiden for Europa og Danmark i det nye, globale magtspil?
 
Der er mange store udfordringer i spil– og denne aften er det meste af tiden reserveret til at salen kan vende rollerne om og stille Clement spørgsmål.

Ifbm. arrangementet har magasinerne RÆSON og ÆRA (som Clement Kjersgaard er grundlægger+udgiver af) et særtilbud til alle tilhørere: 
https://www.raeson.dk/tilbud/

Spisning inden foredraget: 
Nyd en skøn hovedret med sæsonens lækreste råvarer.
Seating til spisning foregår ved langborde.
Der vil være reserveret plads i foredragssalen til de spisende gæster

Billetsalg
Unummererede siddepladser 
Kr. 225,- inkl. gebyr pr. person

Unummerede siddeplads inkl. showmenu
Kr. 390,- inkl. gebyr pr. person

Studerende Unummerede siddepladser (Studiekort fremvises ved indgangen) 
kr. 75,- inkl. gebyr pr. person 

KØB BILLET

BAGGRUND
Som 16-årig blev Clement Behrendt Kjersgaard (f.1975) optaget på United World College of Hong Kong, hvorfra han blev student i 1994; herefter blev han optaget på Universitetet i Oxford, hvor han læste Filosofi, Politik og Økonomi. Grundlagde i 2002 nyhedsmagasinet RÆSON, som han stadig udgiver. Siden 2004 studievært for DR på et hav af tv-programmer, herunder flagskibene “Debatten” siden 2010 og “Deadline” – foruden bl.a. “Tal Med Gud”, “Clement Direkte”, “Clement i Amerika”, “Autograf”; “Ugen med Clement”, “Vi Ses Hos Clement”, “Clement Kalder Jorden” og en række specials og mini-serier, senest “Vejen til Berlin” (2025). Tillige radiovært på “Stafetten” (siden 2020) og “Akkurat” (siden 2023) samt skribent, redaktør, forlægger og manuskriptforfatter. Udnævnt af fagbladet Journalisten til Danmarks mest magtfulde journalist (2011), modtager af Publicistprisen (2011), vinder af tre TV-Priser (2004, 2007 og 2011) og modtager af Berlingskes Journalistpris på 100.000 kr. (2013). Grundlægger af Vidensfestival(2012, udsolgt igen i 2023+2024) og af magasinet ÆRA, der modtog 6 af 6 hjerter i Politiken (2021). I samarbejde med rockmuseet Ragnarock lancerede han i 2023 det årlige arrangement Musikken bag historien – historien bag musikken og i 2024 præsenterede han kulturfestivalen Oplev Kulturen i Aarhus (premiereudgaven blev udsolgt). 

Mere om Clement: www.kjersgaard.com
Mere om RÆSON: www.raeson.dk
Mere om ÆRA: www.historiemagasinet.dk
 
18.09.2025 - MORTEN BRUUN | KAMPDAG
×

18.09.2025 - MORTEN BRUUN | KAMPDAG


Foredrag med Morten Bruun - Kampdag

Dato: 18. september 2025
Tid: Foredrag kl. 19.00 | Spisning fra kl. 17.30
Sted: Arena Randers | Loungen


Oplev en aften med Morten Bruun, hvor dansk fodboldhistorie bliver levende fortalt! Tag med på en fascinerende rejse gennem de danske fodboldklubber og deres utrolige fortællinger.

1. halvleg: Vi starter i Nordsjælland, hvor du hører om Farum Boldklubs transformation til FC Nordsjælland og deres Champions League-eventyr. Morten deler historier om Lyngby Boldklubs mesterskaber, FC Helsingørs sensationelle oprykning til Superligaen, højskoleeleven fra Hillerød, AB’s udflytning – og mange andre unikke anekdoter fra regionens fodboldverden.

2. halvleg: Rejs videre ud i Danmark, hvor du får et indblik i dengang, de sjællandske klubber dominerede dansk fodbold, supporterkulturens opblomstring i Brøndby, Guldkampen i Næstved, den første afrikaner i dansk fodbold og de tre fynske klubber, der alle stod ansigt til ansigt med Real Madrid i Europa Cup'en.

Med sin dybdegående viden og passion for fodbold skaber Morten Bruun en unik oplevelse fyldt med nostalgi, indsigt og spænding for alle fodboldelskere.

Spisning før foredraget
Vores køkken tilbereder en skøn hovedret med sæsonens lækreste råvarer.
Seating til spisning foregår ved langborde.

Der vil være reserveret en plads i foredragssalen til de spisende gæster.

Billetpriser
Foredrag: 195,- kr. + gebyr
Spisning: 165,- kr. + gebyr

KØB BILLET

Sikre dig en plads til en inspirerende aften i fodboldens tegn – vi glæder os til at se dig!
02.10.2025 - LARS CHRISTIANSEN | EFTER SIDSTE SLUTFLØJT
×

02.10.2025 - LARS CHRISTIANSEN | EFTER SIDSTE SLUTFLØJT


Foredrag med Lars Christiansen - Efter sidste slutfløjt

Dato: 2. oktober 2025
Tid: Foredrag kl. 19.00 | Spisning fra kl. 17.30
Sted: Arena Randers | Lounge


I dette foredrag åbner Lars Christiansen op for endnu flere håndboldanekdoter – og går helt tæt på! Både i forhold til sin egen karriere, i forhold til sit syn på håndbold-Danmark og nogle af nyere tids succeser, men han tager også de mere turbulente og kontroversielle perioder i dansk håndbold under kærlig behandling. Det er alt sammen noget, han som håndboldkommentator og tidligere landsholdsspiller selvfølgelig har været tættere på end de fleste.

Udover masser af sjove håndboldhistorier og smugkig bag kulisserne ved EM- og VM-slutrunder, den danske og tyske håndboldliga og livet som kendt håndboldstjerne, så åbner Lars også ærligt op for den tid, som kommer bagefter! Og ikke mindst det spørgsmål, som rigtig mange store sportsstjerner (nok flere end vi tror) slås med: Hvad så nu? For hvordan finder du retning, mening, mål og sammenhæng i dit livs nye kapitel efter den aktive sportskarriere er stoppet. Og når harpiks og håndboldsko er lagt på hylden! Din hverdag og weekender er pludselig ikke længere supertilrettelagte med træning og kampprogrammer. Hvordan slår du en dæmper på stilheden efter sidste slutfløjt, som næsten larmer?

Lars lover, at det bliver både hudløst ærligt, men også super underholdende! Og så snydes I selvfølgelig heller ikke for Lars´ ”berømte” og underholdende speed-spørgerunder, hvor du får lov at spørge ind til hvad som helst. Men I skal også kunne tåle et kækt modsvar.


Spisning før foredraget
Vores køkken tilbereder en skøn hovedret med sæsonens lækreste råvarer.
Seating til spisning foregår ved langborde.

Der vil være reserveret en plads i foredragssalen til de spisende gæster.

Billetpriser
Foredrag: 195,- kr. + gebyr
Spisning: 165,- kr. + gebyr

KØB BILLET

Sikre dig en plads til en inspirerende aften, der giver dig både grin og stof til eftertanke – vi glæder os til at se dig!
03.10.2025 - HER ER DE TO ANDRE
×

03.10.2025 - HER ER DE TO ANDRE


Her er de to andre

TID: 3. oktober 2025 | Kl. 20.00 | Spisning kl. 18.00
STED: Arena Randers | Loungen
ARRANGØR: LIVEOPLEV


Forestillingen er et (k)ærligt portræt og tilbageblik på succesen Linie 3 gennem 40 år, hvor publikum oplever et gensyn med nogle af de bedste highlights, som krydres med nyskrevne dialoger fremført af Anders Bircow og Thomas Eje.

Forestillingen er samtidig også en fortælling om alt det, der foregik efter tæppefald: overvældenhed, frustrationer, kriser, glæder og tårer, - ærligt og kærligt fortalt af Anders og Thomas. De holder den røde tråd hele vejen igennem og guider publikum gennem en musikalsk og komisk rejse over 4 årtier.

Vi tør godt love en aften med motion til lattermusklerne!
Medvirkende: Anders Bircow, Thomas Eje & Kapelmester, Mikkel Gomard.
Varighed: 2 x 40 minutter

Spisning:
Nyd årstidens showmenu inden forestillingen.
Start oplevelsen med lækre salte snacks ved bordet
Nyd en lækker hovedret med tilbehør lavet af sæsonens bedste råvarer.
Seating til spisning ved langborde– selskabsfordelt

Billetsalg: 
Siddeplads kr. 425,- inkl. gebyr
Spisning kr. 215,- inkl. gebyr

KØB BILLET & SPISNING     

 
08.10.2025 - LARS THIESGAARD FOREDRAG
×

08.10.2025 - LARS THIESGAARD FOREDRAG


Foredrag med Lars Thiesgaard

TID: 8. oktober 2025 | kl. 19.00 | Spisning kl. 17.30
STED: Arena Randers | Loungen
ARRANGØR: LiveOplev

Tag med Lars Thiesgaard på endnu en forrygende tur ned af Mindernes Allé til dansk dubbings guldalder i 1990’rne!

På SUN STUDIO, et lille musik-og lydstudie i Københavns Nordvest-kvarter, vælter det pludselig ind med tegnefilm, som skal have dansk tale – og i årene 1990-99 sker der en voldsom udvikling i både kvalitet og kvantitet i den danske dubbingverden.

Lars Thiesgaard står midt i det hele, han oversætter, han caster, han booker, han instruerer og han lægger stemme til et hav af figurer i tv-tegnefilm som Flintstones, Jetsons, Yogi Bjørn, TopCat, Scooby-Doo, Dastardley & Muttley – serier som alle bliver vist på TV-3 lørdag morgen i HANNAH-BARBERA-TIMEN.

Samtidig starter Disney-serierne Rip, Rap og Rup på Eventyr, Bubi-bjørnene, Nøddepatruljen, Luftens Helte, Darkwing Duck og Max og Mule, som bliver vist i programmet Disney Sjov på DR. Også her er Lars ombord, og lægger stemme til figurer som Sorteper, Georg Gearløs, Gizmo And, Bubbi, Monty Mus og Don Karnage.

I første del af foredraget, inviterer Lars os med ind i arbejdet med disse serier, demonstrerer sine stemmer, og viser små korte sjove klip fra flere af serierne.

Efter pausen gælder det de mange forrygende biograf-tegnefilm, som blev skabt i 1990´rne. Lars instruerede dialogen i mange af dem, og vil fortælle om arbejdet med film som Skønheden og Udyret, Aladdin, Løvernes Konge, Pocahontas, Klokkeren fra Notre Dame, Toy Story, Herkules, Tommelise, Anastasia og Tarzan. Lars viser små klip fra arbejdet i studiet med at dubbe disse fantastiske film på dansk.

Lars fortæller også om en række ”skurke”, han har haft i studiet og skuespillerne bag dem. Plus en række ”komiske” figurer, og de komikere, der lægger stemme til dem.

Lars slutter af med at lave en live-dubbing på en lille film, og svarer på spørgsmål fra publikum.

Efter foredraget er det muligt at få en autograf, eller få taget en selfie med Lars.

Spisning:
Nyd årstidens showmenu inden forestillingen.
Start oplevelsen med lækre salte snacks ved bordet
Nyd en lækker hovedret med tilbehør lavet af sæsonens bedste råvarer.
Seating til spisning ved langborde– selskabsfordelt

Billetpris:
Siddeplads kr. 340,- inkl. billetgebyr
Spisning kr. 185,- inkl. billetgebyr

KØB BILLET & SPISNING
25.10.2025 - JOHNNY THE BLUES
×

25.10.2025 - JOHNNY THE BLUES

KONCERT: Johnny The Blues – En hyldest til Johnny Madsen

TID: 25. oktober 2025 | Koncertstart kl. 20.00 | Spisning kl. 18.00
STED: Arena Randers | Loungen
ARRANGØR: Arena Randers


Johnny The Blues indtager Arena Randers' Lounge med en stående koncert, der hylder en af Danmarks største rockmusikere, Johnny Madsen. Bandet består af fem erfarne musikere, der med stor autenticitet og passion bringer Madsens sange til live. Glæd dig til en aften fyldt med rå guitar-riffs, poetiske tekster og en energi, der holder Madsens ånd lyslevende på scenen.

Forkæl dig selv med en lækker showmenu før koncerten
Inden koncerten kan du nyde en velsmagende hovedret med årstidens delikatesser, kreeret af vores dygtige køkken. Maden serveres ved langborde med selskabsfordeling, så du kan nyde måltidet i hyggeligt selskab.

Billetter: 
Koncert billet kr. 185,- ekskl. gebyr
Showmenu kr. 185,- ekskl. gebyr

KØB BILLET & SPISNING

Sikr dig din plads til en uforglemmelig aften med Johnny The Blues – en musikalsk rejse, hvor Johnny Madsens legendariske univers lever videre!
20.02.2026 JØRGEN OLSEN: FLY ON THE WINGS OF LOVE
×

20.02.2026 JØRGEN OLSEN: FLY ON THE WINGS OF LOVE

JØRGEN OLSEN: Fly On The Wings Of Love

TID: 20. Februar 2026 | kl. 20.00 | Spisning kl. 18.00
STED: Arena Randers | Loungen 
ARRANGØR: LIVEOPLEV


2025 markerer tre store milepæle: 25-året for Brødrene Olsens Eurovision-sejr, Jørgen Olsens 75-års fødselsdag og 60 år siden, de debuterede som opvarmning for The Kinks i KB Hallen med deres band The Kids.
Disse jubilæer fejres med en landsdækkende Still Going Strong Tour, hvor Jørgen Olsen fortsat bringer musikken ud til fans i hele landet.        
Brødrene Olsen er blandt Danmarks største poplegender og har sat deres præg på musikscenen siden deres sejr ved Eurovision Song Contest i 2000. Deres musikalske indflydelse rækker langt ud over Danmarks grænser, og de har optrådt i utallige radio- og tv-shows over hele Europa.

Duoen har ikke blot begejstret danske lyttere, men har også opnået stor international succes. Med hittet Wings of Love sikrede de sig dobbelt platin i både Sverige og Norge og har domineret hitlister i Skandinavien og resten af Europa.

Trods deres verdensomspændende gennembrud har Brødrene Olsen haft en lang og bemærkelsesværdig karriere. Allerede i 1972 oplevede de stor succes med deres debutalbum Olsen. Siden har de leveret en række hits gennem årtierne, herunder Marie, Marie, Louise og I Give You All The Love I've Got, som har cementeret deres plads i pophistorien.

Især i 80’erne oplevede brødrene massiv popularitet – både som teenageidoler med dedikerede fans og som internationale stjerner med store hits i Tyskland, Frankrig, Japan og Skandinavien.

Efter triumfen med Smuk som et stjerneskud
I 2001 fulgte de op på deres Eurovision-succes med albummet Walk Right Back, hvor de forenede klassisk pop med elementer fra latin, rock’n’roll og skotske sækkepiber. Ved det ikoniske Eurovision-show i Parken samme år optrådte de foran 44.000 begejstrede tilskuere med Fly on the Wings of Love og titelnummeret Walk Right Back, hvilket yderligere befæstede deres status som musikalske legender.

Brødrene Olsens imponerende karriere kulminerede i 2015 med fejringen af deres 50-års jubilæum. I dag holder Jørgen Olsen stadig musikken i live og optræder med de elskede klassikere, som generationer har taget til sig.

Spisning:
Nyd årstidens showmenu inden forestillingen.
Start oplevelsen med lækre salte snacks ved bordet
Nyd en lækker hovedret med tilbehør lavet af sæsonens bedste råvarer.
Seating til spisning ved langborde– selskabsfordelt

Billetpris:
Siddeplads kr. 375 inkl. gebyr
Spisning kr. 215,- inkl. gebyr

KØB BILLET & SPISNING
 
PAY & PLAY - BOOK EN BANE
×

PAY & PLAY - BOOK EN BANE

PAY AND PLAY I ARENA RANDERS

I Arena Randers vil vi gerne være med til at booste idrætsaktiviteterne i byen. Derfor lancerer vi nu vores første tiltag i den retning, nemlig Pay & Play på badminton og Pickleball.
Udstyr i form at ketcher og bolde er I meget velkomne til selv at medbringe, ellers er der mulighed for at leje en ketcher og købe bolde i receptionen. Man står selv for både opsætning og nedtagning af net i forbindelse med sin booking.

Praktisk info:
For at komme i gang med play & play skal du oprette en bruger, købe et klippekort og booke en bane:.
OPRET BRUGER & BOOK BANE

Pris:
Klippekort med 20 klip kr. 800,-

Booking
Banerne kan bookes fra kl. 7.00-22.00
Mandag til torsdag koster det 2 klip i tidsrummet 07.00-17.00
Mandag til torsdag koster det 3 klip i tidsrummet 17.00-22.00.
Fredag til søndag koster det 2 klip i tidsrummet 07.00-22.00

Udstyr:
Badminton- og pickleballketcher lejes til kr. 35,- pr. ketcher
Badminton. og pickleballbolde købes til kr. 15,- pr. stk.
Eget udstyr må gerne medbringes.

Vi glæder os til at fylde vores arenaer med glade Pay & Play gæster, så hop ind allerede i dag og opret en bruger, læg et klippekort i kurven, book en bane, og så er du igang.

Vi glæder os meget til at se jer i vores skønne Arena!