Har jeres forening drømme som I ville realisere hvis I havde lidt flere penge i foreningen? F.eks. brug for nyt udstyr? At afvikle et fedt rekrutteringsevent? Eller drømmer I om at få en ny hjemmeside?
Så kom med til Foreningsaften i Arena Randers, hvor vi sætter fokus på DIF og DGI’s Foreningspulje – og ikke mindst støtter vi jer i at oprette og starte en ansøgning så I kan skaffe op til 25.000 kr. til jeres projekt.
Vi tager jer gennem puljen, deler vores egne erfaringer med fundraising og giver jer mulighed for at få konkret sparring på jeres eget projekt.
På aftenen får I bl.a.:
- En introduktion til DIF og DGI’s Foreningspulje
- Gode råd til, hvordan I laver en stærk ansøgning
- Inspiration og konkrete eksempler fra foreningslivet
- Mulighed for at få sparring på jeres eget projekt
- Information om nye muligheder og tilbud fra Arena Randers
- Tid til at netværke og udveksle idéer med andre foreninger
Tag jeres projekt med
Har I allerede et projekt i tankerne, så tag det med!
Har I et udkast til en ansøgning, må I meget gerne tage det med så du kan bruge det i ansøgningen og få sparring på indholdet.
Det behøver absolut ikke være færdigt. En god idé er et rigtig godt sted at starte.
Forbered jer gerne inden aftenen
For at få mest muligt ud af sparringen anbefaler vi, at I:
Tjekker jeres adgang til medlemstal.dk
Sørg for, at I kan logge ind på medlemstal.dk med jeres CFR-nummer og foreningsnøgle.
Medbring bærbar PC til arbejdet.
Har et projekt i tankerne
Tænk gerne over, hvad I ønsker at udvikle, skabe eller sætte i gang i jeres forening.
Lav et foreløbigt budget
Det behøver ikke være færdigt eller perfekt. Et overblik over projektets forventede udgifter og hvad I ønsker at søge støtte til, er et rigtig godt udgangspunkt.
Læs retningslinjerne
Det vil være en fordel at læse DIF og DGI’s retningslinjer for Foreningspuljen 2026 inden aftenen.
Hent retningslinjer for DIF og DGI’s Foreningspulje 2026
Tilmelding senest onsdag den 26. august 2026 på jh@arenaranders.dk
Vi sørger for forplejning, så I skal bare komme med jeres gode idéer og
spørgsmål.
Vi glæder os til en hyggelig og inspirerende aften sammen med jer!