Randers HK Camp 2026

Dato: 12. - 14. oktober 2026
Tid: Alle dage kl. 09.00-15.00
Arrangør: Randers HK
Pris: 595,- inkl. gebyr

Elsker du håndbold, og har du lyst til at blive en endnu bedre håndboldspiller? Så er Randers HK Camp 2026 måske lige noget for dig!

Glæd dig til tre dage med masser af håndbold, sjov, fællesskab og læring sammen med dygtige trænere og spillere fra Randers HK.

Håndboldcampen er for piger i årgangene U11, U13 og U15 og afholdes i Arena Randers fra den 12.-14. oktober 2026.

Vi skal spille masser af håndbold, træne vores færdigheder, hygge os og ikke mindst have det sjovt sammen. Du får samtidig mulighed for at møde nye håndboldvenner og opleve det fantastiske fællesskab, som håndbolden giver.

Praktisk info

Vi mødes alle tre dage kl. 9.00-15.00 i Arena Randers.

  • Alle spillere skal selv medbringe en håndbold.
  • Ved ankomst får du udleveret en hummel-tøjpakke og en drikkedunk.
  • Alle tre dage er der frokost, frugt/snacks og saftevand.

Tilmelding og pris

Der er begrænsede antal pladser, og tilmelding sker efter først til mølle-princippet.

Prisen for Randers HK Camp 2026 er 595 kr. inkl. gebyr.

Så skynd dig at sikre dig en plads til tre fantastiske dage fyldt med håndbold, fællesskab og masser af sjov!

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte arrangørgruppens kontaktperson Malene Ruskjær på mobil 26 21 14 38 eller på mail sunesenm@gmail.com.

Vi glæder os til at se dig til Randers HK Camp 2026!

Scroll to Top