Fem år i den franske fremmedlegion – med Simon Nielsen

Dato: 21. januar 2026
Tid: Foredrag kl. 18.30 | Spisning kl. 17.15
Arrangør: Arena Randers
Pris: Foredrag 249,-

Dette er en sjælden mulighed for at opleve en førstehåndsberetning om livet som legionær i én af verdens hårdeste militærenheder – den franske fremmedlegion.

Som blot 20-årig stod danske Simon Nielsen med 200 kr. på lommen og en taske i hånden foran porten til fremmedlegionens hovedkvarter i Sydfrankrig. Det blev begyndelsen på 5 år fyldt med benhård træning, ekstreme missioner og et helt særligt broderskab på tværs af 140 nationaliteter.

Under foredraget tager Simon dig med på en intens rejse gennem ørkenen i Sahel, junglen i Guyane og til eliteenheden 2eme Régiment Étrangere de Parachutistes på Korsika. Han fortæller åbent om sin egen vej – fra en ungdom med fejltrin, fængsel og en voldsdom, til et nyt liv med disciplin, styrke og håb.

I dag er Simon brandmand i Specialtjenesten ved Hovedstadens Beredskab, foredragsholder og forfatter til bogen ”Legionær – fem år i fremmedlegionen”. Han har vundet DM-guld i FireFit og repræsenteret Danmark ved VM i Canada.

Glæd dig til en aften med en stærk, autentisk og inspirerende fortælling om stædighed, overlevelse og livsmod.

Program for aftenen
Kl. 17.15 spisning
Kl. 18.00 Dørene åbner til Loungen (foredragssal)
Kl. 18.30 Foredrag del 1
Kl. 19.30 Pause
Kl. 19.45 Foredrag del 2
Kl. 21.15 Tak for i aften

Showmenu
Nyd en lækker Fransk-inspireret showmenu

  • Bagt kylling i saltet skinke fra Aveyron med ærter Francaise, pommes du terre sautées og sauce jus de poulet
  • Éclairs med vaniljecreme og mørk chokolade hertil friskbrygget kaffe/te

Bemærk! Der vil være reserveret plads i salen til de gæster der køber showmenu.
OBS! DET ER IKKE LÆNGERE MULIGT AT TILKØBE SPISNING TIL DETTE FOREDRAG.

Billetsalg
Unummereret plads kr. 249,- + gebyr

Sikr dig billet allerede nu – dette foredrag er for dig, der vil opleve en unik historie om viljestyrke og livets store omveje.

Scroll to Top