VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION RANDERS IDRÆTSHALLER




§ 1. Hjemsted



Randers Idrætshaller er en selvejende institution med hjemsted i Randers.


 
 

§ 2. Formål


 

Institutionens formål er  at drive idrætslokaler/ – anlæg i Randers kommune, at etablere eller virke  for etablering af sådanne lokaler og anlæg samt at fremme ethvert idrætsligt  formål.


§ 3. Ejerforhold



Institutionen ejer Arena  Randers 1, 2 og 3, Tennishallen, Dronningborghallen 1 og 2, og Ulvehøjhallen.

Institutionen  administrerer efter særskilt overenskomst be­nyt­tel­sen af
skoleidrætshallerne i Randers.


 

§ 4. Repræsentantskab



Repræsentantskabsklubberne  udpeges hvert år den 1. december og består af SIKR-klubber, der har været  medlem af SIKR i mindst 6 måneder, og som har haft lejemål i lokaler ejet  eller administreret af institutionen i de foregående 12 måneder.

Repræsentantskabet består  desuden af de i institutionen siddende bestyrelsesmedlemmer.



§ 5. Repræsentant­skabsmøder



Ordinært  repræsentantskabsmøde afholdes hvert år i perioden 2.-28. februar.

Indvarsling til  repræsentantskabs­møderne og meddelelse om dags­orden skal bekendtgøres med  mindst 30 dages varsel vedlagt en revisorattesteret oversigt over de  stemmeberettigede klubber.

Forslag, der ønskes  behandlet på et repræsentantskabsmøde, skal være bestyrelsen i hænde senest  20 dage inden repræsentantskabsmødets afholdelse.


Endelig dagsorden skal  bekendtgøres pr brev til de stemmeberettigede klubber med mindst 8 dages  varsel, vedlagt eventuelle fremsendte forslag. 

Dagsorden for mødet er  følgende:

1)  Valg  af dirigent.

2)  Bestyrelsens beretning.

3)  Fremlæggelse
       af det reviderede regnskab for senest afsluttende regnskabsår, fremlæggelse
       af halvårsrapport for indeværende regnskabsår og fremlæggelse af

4)  Budget  for næstkommende regnskabsår – alle til godkendelse.

5)  Indkomne  forslag

6)  Valg  til bestyrelsen

7)  Eventuelt

Dirigenten afgør med  bindende virkning alle spørgsmål angående behandlings-/ og afstemningsmåder.

Samtlige beslutninger og  samtlige valg afgøres ved almindeligt flertal, med mindre andet udtrykkeligt  er fastsat i vedtægterne.

Ved alle valg, hvor  flere, end der skal vælges, er bragt i forslag, skal afstemningen ske skriftligt.

Bestyrelsens medlemmer  har ret til med stemmeret og én stemme at deltage i repræsentantskabs­møderne.

Hver stemmeberettiget  klub har én stemme.

Medlemsforeninger med  flere end 100 medlemmer har dog to stemmer, medlemsforeninger med flere end 300 medlemmer har tre stemmer, og medlemsforeninger med flere end 500  medlemmer har fem stemmer.

Medlemstallet, der  anvendes, skal være det medlemstal som senest og med
opgørelse 1. januar i året for repræsentantskabsmødets afholdelse rettidigt
er indberettet
til Randers Kommune efter  dennes gældende regler for medlemsindberetning. Er medlemstallet ikke  indberettet rettidigt, har den stemmeberettigede klub én stemme.
 
Selvstændige klubber med  egen generalforsamling og eget regnskab betragtes som værende en klub.

Klubber med flere  idrætsgrene med fælles generalforsamling og/eller fælles regnskab betragtes  som værende én klub.

Kun myndige personer, der  samtidig er bestyrelsesmedlem i egen klub kan afgive stemme.

Der kan ikke stemmes pr.  fuldmagt.

Ekstraordinære  repræsentantskabs­møder indkaldes af bestyrelsen, hvis flere end halvdelen af  bestyrelsens medlemmer kræver det.

Endvidere skal  ekstraordinære repræsentantskabsmøder afholdes, dersom en gruppe repræsenterende  flere end 30% af de berettigede stemmer skriftligt har fremsendt motiveret  dagsorden til bestyrelsen.

Senest 6 uger efter  modtagelsen af et sådant krav foranlediger bestyrelsen indkaldelse til  ekstraordinært repræsentantskabsmøde.


 

§ 6. Vedtægter



Vedtagelse af  vedtægtsændringer skal ske med mindst 2/3 af de på repræsentantskabsmødet  afgivne stemmer. De på repræsentantskabs­mødet vedtagne ændringer frem­sendes  til Randers Byråd til godkendelse.


 

§ 7. Bestyrelse



Institutionen ledes af en  bestyrelse på 5 personer, som alle skal være myndige.

Randers Byråd udpeger 2  bestyrelsesmedlemmer for hver byrådsperiode.

Repræsentantskabet vælger  3 bestyrelsesmedlemmer og 3 suppleanter til bestyrelsen for institutionen.

Medlemmerne afgår på  skift med 2 medlemmer det ene år og 1 medlem det andet år. I lige år vælges 2  medlemmer og 2 suppleanter og i ulige år 1 medlem og 1 suppleant.

Suppleanterne er at  betragte som personlige suppleanter.

Hvis et medlem fratræder  i valgperioden, indsættes suppleanten for den resterende del af perioden.

Bestyrelsen konstituerer  sig med formand og næstformand.


§ 8. Forpligtelser



Bestyrelsen skal påse, at  institutio­nen drives i overensstemmelse med sit formål.

Det påhviler endvidere  bestyrelsen at sikre en forsvarlig økonomisk drift.

Driften skal så vidt  muligt hvile i sig selv, og bestyrelsen skal sikre, at der afsættes
tilstrækkelige midler til bevarelse af eksisterende lokaler og anlæg.

Eventuelle overskud  tilfalder institutionen og skal efter hen­sæt­telser til etablering,
vedligeholdelse, forbedringer og imødegåelse af kommende års eventuelle under­skud  anvendes til nedsættelse af lejen af institutionens lokaler og anlæg.


 

§ 9. Møder



Bestyrelsen holder møde,  når formanden eller mindst 2 bestyrel­sesmedlemmer ønsker det.

Bestyrelsesmøder skal  indkaldes med mindst 8 dages varsel, og indkaldelsen skal indeholde en  dagsorden med angivelse af de punkter, der ønskes behandlet på mødet.

Til møder, hvor der skal  behandles budget og regnskab , skal indkaldelse ske med mindst 14 dages  varsel.

Over bestyrelsens  forhandlinger skrives et referat, der udsendes til bestyrelsesmedlemmerne  senest 14 dage efter mødets afholdelse.

Referatet forelægges  bestyrelsen til godkendelse på næste bestyrelses­møde.


 

§ 10. Afstemninger



Bestyrelsen er  beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer er til stede.

Bestyrelsen træffer sine  beslut­ninger ved simpel stemmeflerhed.

Ved stemmelighed er  formandens eller i dennes forfald næstforman­dens stemme udslagsgivende.





§ 11. Køb og salg



Beslutninger om køb eller  salg af fast ejendom eller om afslutning af aftaler om projektering eller  etablering af idrætslokaler og idrætsanlæg kræver, at mindst 4 medlemmer er  til stede og stemmer for forslaget, der før effektuering skal forelægges på  et repræsentantskabsmøde til godkendelse, subsidiært skal være godkendt på et  repræsentantskabsmøde som en rammebemyndigelse jf. konsekvensberegninger.
 
Beslutninger om  pantsætning af fast ejendom kræver, at mindst 4 medlemmer er til stede og  stemmer for forslaget.

Det samme gælder ved  beslutninger om overtagelse af ansvaret for driften af lokaler og anlæg.



§ 12. Tegningsret



Institutionen tegnes af 2  bestyrel­ses­medlemmer i forening. Ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom, ved  aftaler om projek­tering eller etablering af idrætslo­kaler og idrætsanlæg  eller ved overtagelse af ansvaret for driften af sådanne anlæg tegnes  institutionen af mindst 4 bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen kan meddele  formanden eller den daglige leder prokura.


 

§ 13. Daglig ledelse



Bestyrelsen ansætter en  daglig leder for institutionen.

Den daglige leder  ansætter det personale, som er nødvendigt for virksomhedens drift.

Det ansatte personale kan  ikke være medlem af bestyrelsen.


§ 14. Bevillinger



Institutionen kan drive  virksomhed, hvortil der kræves alkoholbevilling.


 

§ 15. Hæftelse



Institutionen hæfter  alene med sin formue for sine forpligtelser.


Bestyrelsesmedlemmerne  hæfter ikke personligt for institutionens forpligtelser.
 

§ 16. Budget/Regnskab



Institutionens  regnskabsår er fra den 1. juli til den 30. juni efterfølgende år.


Bestyrelsesmøde om  godkendelse af budgettet for det følgende regn­skabsår afholdes hvert år  inden udgangen af januar måned.

Bestyrelsesmøde om  regnskabet for det afsluttede regnskabsår afholdes hvert år inden udgangen af  november måned.

Det reviderede og af  repræsentant­skabet godkendte regnskab
fremsendes sammen med en attesteret udskrift af revisions­protokollen samt
budget til Randers Kommune til orientering.



§ 17. Revision



Institutionens regnskab  revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor.




§ 18. Opløsning



Opløsning af  institutionen kan kun foretages, hvis forslag herom vedtages enstemmigt af  den samlede bestyrelse på et bestyrelsesmøde, der er indkaldt med mindst 14  dages varsel og med angivelse af forslag om opløsning.


Ved likvidationen skal  eventuelle overskydende midler anvendes i overensstemmelse med institutionens  formål efter rådslagning med Randers kommune.

Bestyrelsen forestår  likvidationen.


 

§ 19. Ikrafttræden



Vedtægter vedtaget den  18.11.1998.

Ændringer, der  efterfølgende er forelagt Randers Byråd til godkendelse, vedtaget den  29.4.2002, 28.11.2006, 31.3.2011, 31.1.2012, 5.2.2013 og den 2.2.2017.




Forelagt og godkendt af Randers Byråd den 27.3.2017.




 
ADRESSE

ARENA RANDERS
Fyensgade 1
8900 Randers C
Tlf. 86422179
CVR nr. 10006511
E-Mail
ORGANISATION

Repræsentantskab
Bestyrelse
Vedtægter
BRUGERINFO

Aflysninger
Praktiske oplysninger
Regler for overnatning
Aflysningspolitik
PRAKTISK INFO

Personale
Kørselsvejledning
Ledige timer
SAMARBEJDE

Randers HK
JHF Kreds 4
Feetment
Arena Fysioterapi
Randers Cimbria
Randers Herrehåndbold
De Gode Vaner
edit | powered by &Rcms | sitemap