Randers' Ny Multiarena først klar til december

Arena Randers kommer til at vente nogle ekstra måneder, før de kan indvie den Ny Multiarena, der skal udvide sports- og kulturinstitutionen med en 9000 m² ny sportsarena.

Byggeriet af den Ny Multiarena, der blandt andet skal anvendes til internationale EHF-håndboldkampe, ser på nuværende tidspunkt ud til at blive minimum 20 uger forsinket. Forsinkelsen skyldes primært, at virksomheden Max Bögl, som varetager totalentreprisen, ikke har fremlagt de endelige statiske eftervisninger for tagkonstruktionen, der skal samle den eksisterende Arena Randers med Ny Multiarena under et fælles ”svævende tag”. En godkendt tagkonstruktionen er en forudsætning for, at entreprenøren kan ansøge kommunen om endelige byggetilladelse til den Ny Multiarena.

Bestyrelsesformand i Arena Randers Torben Boldsen kommentarer sagen således:

”Vi er rigtig ærgerlige over, at byggeriet ikke følger sin oprindelige tidsplan. Vi har fra vores side presset på og gjort Max Bögl opmærksom på, at det absolut ikke er tilfredsstillende. Vi har på forhånd accepteret fire ugers forsinkelse for at give lidt elastik i tidsplanen, men nu vil vi gerne se en seriøs fremdrift på byggepladsen. Vi har oprindeligt valgt Max Bögl som totalentreprenør, da de har rigtig gode referencer med lignende byggerier i Tyskland. Vi forventer naturligvis, at de lever op til samme høje niveau, som de er anerkendt for syd for grænsen og leverer rammen til en fantastisk ny kulturinstitution til Randers’ borgere inden for de aftalte rammer”.

Arena Randers strammer nu grebet omkring byggeriet og har af flere omgange udbedt sig en redegørelse fra Max Bögl omkring, hvorledes de vil føre byggeriet tilbage på sporet.

Ny Multiarena er oprindelig projekteret til at stå færdig i august 2019. Max Bögl forventer, at Ny Multiarena kan tages i brug senest i december 2019.

Om projektet Ny Multiarena:

- Projektet omfatter opførelse af en multiarena på 9000 m² i 2 etager med plads til minimum 3.200 siddende tilskuere. Der etableres nye lounge/mødeområder og nye faciliteter i relation til omklædning, toiletter, depot m.v. Dertil kommer etablering af et nyt produktionskøkken og mindre ombygninger i eksisterende byggeri. Udearealet opdateres med nye parkeringsforhold og tilkørselsveje.

- Bygherre er Arena Randers. Bisgaard Ejsing er med Stokvad A/S og Randers Arkitekten Arena Randers’ bygherrerådgiver.

- Budgettet for den Ny Multiarena er 81 mio. kroner.

- Arena Randers udvalgte i foråret 2017 Max Bögl, Filial af Max Bögl International Se, ved udbud efter prækvalifikation til at varetage totalentreprisen af Ny Multiarena. Max Bögl fremviste overbevisende referencer fra sportsarenaer opført i totalentreprise bland andet i Nürnberg, Ulm og München.

- Max Bögl’s arkitekt var i projektets første faser Link Arkitektur A/S. Max Bögl’s arkitektopgave varetages under den nuværende færdigprojektering af Arkitema Architects. Max Bögl’s ingeniør er Orbicon A/S.

- For yderlige info om projektet: http://www.arenaranders.dk/side/225/Kort%20projektbeskrivelse

Kontaktinfo:

Torben Boldsen, Bestyrelsesformand, Tlf.nr. +45 2010 3210

Gitte Nørgaard, Direktør, Tlf.nr. +45 29

 
ADRESSE

ARENA RANDERS
Fyensgade 1
8900 Randers C
Tlf. 86422179
CVR nr. 10006511
E-Mail
ORGANISATION

Repræsentantskab
Bestyrelse
Vedtægter
BRUGERINFO

Praktiske oplysninger
Regler for overnatning
Aflysningspolitik
Privatlivspolitik
PRAKTISK INFO

Personale
Kørselsvejledning
Parkering
Booking af faciliteter
SAMARBEJDE

Randers HK
JHF Kreds 4
Feetment
Arena Fysioterapi
Randers Cimbria
Randers Herrehåndbold
Det Fede Liv
edit | powered by &Rcms | sitemap