ARENAER & FACILITETER ARRANGEMENTER CAFÉ MØDER & KONFERENCER MOTIONSCENTERPERSONALECASESPAY & PLAY
PRAKTISKE OPLYSNINGER
Generel info om hverdagens spilleregler i vore haller
HALLEJE
Der kan lejes haller/lokaler i Randers Idrætshaller med ½time interval. Ved fordeling af haltimer vil indendørssport blive prioriteret foran udendørssport. Lejer man birum i Arena Randers, Ulvehøjhallens motionscenter samt skydebanen i Dronningborghallen, skal man selv søge om lokaletilskud efter gældende regler.

AFLYSNINGER
Randers Idrætshaller forbeholder sig ret til i visse tilfælde at aflyse træningen. Dette kan ske i forbindelse med afholdelse af idrætsstævner, koncerter, udstillinger m.m.. Der vil i hvert enkelt tilfælde blive givet besked til den enkelte forening, som hovedregel 30 dage før og i de fleste tilfælde tidligere. I skolehallerne må træning vige for skolernes egne arrangementer. Aflysninger kan løbende tjekkes på www.arenaranders.dk

Aflysninger af faste lejemål begrundet i udlejers åbenlyse kommercielle interesse, skal ske med 30 dages varsel. Såfremt dette, i enkeltstående tilfælde, ikke kan overholdes, forpligter udlejer sig til at godtgøre lejers dokumenterede omkostninger, der alene kan begrundes i for sen aflysning.

BETALING
Betaling for lejede timer opkræves månedsvis bagud. Betalingsbetingelser er lb. md. + 15 dage. Ved for sen indbetaling beregnes månedlig rente på diskontoen tillagt 5% p.a. I tilfælde af ændringer i eller bortfald af offentlige tilskud, hæfter den enkelte forening for bruttolejen. Foreninger i restance kan ikke forvente at få de lejede lokaler stillet til rådighed.

FORTÆRING
Da cafeterierne i Arena Randers, Dronningborghallen, Ulvehøjhallen, Tirsdalens Skole, Hornbækhallen og Nørrevangsskolen er omfattet af bestyrer/forpagtningsaftaler, er det her ikke tilladt at medbringe drikke- og fødevarer uden forudgående aftale med den enkelte bestyrer/forpagter.

FERIE- & HELLIGDAGE
Randers Idrætshaller holder som hovedregel lukket fra ultimo juni til primo august, og vil i denne periode kun være åben for ekstraordinære arrangementer. Generelt er al træning aflyst juleaftensdag, nytårsaftensdag, dagen efter Kr. Himmelfart, Grundlovsdag og på alle helligdage.

REKVISITTER
Al opsætning af rekvisitter, f.eks. net, bander m.m., sker indenfor den lejede træningstid.

FORSIKRING
Den enkelte forenings effekter, såsom bolde, tøj osv., der opbevares i hallerne, ligger på foreningens egen regning og risiko. Randers Idrætshaller påtager sig intet ansvar i den forbindelse.

OMKLÆDNING
Omklædningsrum er åben for brugerne fra et kvarter før til et kvarter efter træningstiden. Der skal være en ansvarshavende leder/instruktør til stede.
Opbevaring af værdigenstande, tasker m.m. i omklædningsrummene sker for eget ansvar.

ÅBNINGSTIDER
Åbningstiden i hallerne er generelt kl. 08.00-23.00, for skolehallernes vedkommende dog kl. 16.00-23.00. Åbningstiderne kan variere i forhold til afvikling af arrangementer. Præcise oplysninger herom kan indhentes på RIH´s kontor.

×

BILLETSALG

Arena Randers er billetsalgssted for Ticketmaster, Billetlugen og bill1.dk. Det betyder, at du på Arena Randers administrations- og billetkontor kan købe billetter til diverse koncerter, forestillinger og foredrag i hele landet.

×

TURIST I RANDERS

VELKOMMEN TIL TURIST I RANDERS
Her kan du finde information omkring parkering, overnatningsmuligheder, seværdigheder m.m.
×

NYHEDSMAIL

Her kan du tilmelde dig til vores nyhedsmail!

Den udkommer i gennemsnit en gang om måneden (eller når der er noget helt vildt vigtigt at fortælle), så vi kommer ikke til at overfylde din indbakke. Hvis du har fortrudt en tidligere tilmelding, kan du også afmelde i dette vindue.